UgensErhverv.dk

Sjusk med bygge-lovgivning

Konstruktørforeningen beskylder Erhvervs- og Byggestyrelsen for ikke at lytte til fagfolkene, når der laves bygge-lovgivning

02-12-2008

- En høring af et udkast til nye administrative bestemmelser i kapitel 1 i Bygningsreglement 2008 udstiller de problemer byggeriet har i forhold til lovgivningen: Al tiden bruges til lovgivningsarbejdet, mens selve udmøntningen, bekendtgørelser m.m. hastes igennem, og der kommer alt for mange regler for hurtigt efter hinanden.

Det går for hurtigt, og det skaber nogle umulige situationer, for dem der skriver bekendtgørelserne, for dem der skal forvalte og dem der skal agere efter lovgivningen. Det fastslår chefkonsulent Jacob Ravn Thomsen, Konstruktørforeningen.


Han er bl.a. bekymret for, at de foreslåede ændringer vil føre til flere ”uopmærksomme” overtrædelser af reglementet, herunder manglende tilgængelighed, større energispild, og i værste tilfælde risiko for livsfarlige kollaps. En del af disse overtrædelser vil formodentlig først blive synlige ved salg af boligen, hvilket igen kan føre til ekstraarbejde til domstolene.


”fortsættes…”Ændringerne til de administrative bestemmelser, kapitel 1 i bygningsreglementet, er en udmøntning af ændringen af Byggeloven, hvorefter kommunerne ikke længere skal foretage teknisk byggesagsbehandling af mindre og ukompliceret byggeri.


- De nye regler om byggesagsbehandling har været mindst 1½ år undervejs. Men selve udmøntningen af byggeloven i Bygningsreglementet, skal altså hastes igennem i løbet af et par måneder. At tempoet under udmøntningen er alt for højt afsløres dels af en høringsfrist på kun 14 dage, dels af en lang række fejlagtige henvisninger, manglende konsekvensrettelser m.m. i det udsendte høringsmateriale, siger Jacob Ravn Thomsen.


- I KF er vi sikre på, at en bedre gennemarbejdning af lovforslag ville føre til mere gennemskuelige regler til gavn for alle i branchen og dermed også byggeriets kvalitet. Vi opfordrer derfor Erhvervs- og Byggestyrelsen til at sikre en grundig information til alle aktører i branchen, lægfolk som professionelle.


Konstruktørforeningen har medlemmer på alle planer og i alle afkroge af branchen, og vi går meget gerne i dialog med Erhvervs- og Byggestyrelsen om hvordan information og uddannelse kan tilrettelægges, så nye regler fremover bliver ordentligt implementeret, siger Jacob Ravn Thomsen.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.

Stop for håndværkehoteller

Stop for håndværkehoteller

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger