UgensErhverv.dk
Når huset slår revnerDet kan gå grueligt galt, når undergrunden er blød

Når huset slår revner

BYG-ERFA øser ud af erfaringerne om revner i bygninger

02-12-2008

Alle huse revner. Det betyder tit ikke noget med et par smårevner, eller en større revne der efter kort tid stabiliserer sig.
Men det er ikke rigtig til at vide hvornår en revne har betydning for husets stabilitet og sikkerhed. Selv fagmænd kan have svært ved at se forskel, og en fejlvurdering kan få stor betydning.

Fonden BYG-ERFA har imidlertid styr på revnerne og har i årets løb udgivet tre erfaringsblade om revner i bygninger. De fortæller hvordan man undersøger revner, og de giver eksempler og mulige årsager.


”fortsættes…”Mange gange fristes man til at sige ”godt nok” hvis en bygningsrevne efterrepareres med et lag puds eller en ny tapetsering. Det kan være farligt hvis ikke årsagen til revnen er klart analyseret, og det kan være både svært og tage lang tid.


Ofte er det en fordel at kende en bygnings historie, og lige så ofte er det nødvendigt at følge en revnes udvikling over en rum tid før man kan afgøre årsagen til revnedannelsen, og derefter anvise en hensigtsmæssig løsning.

Der kan være mange årsager til revnedannelser, men en række typiske eksempler kunne være :

Svigtende fundering, f,eks.:
- manglende bæreevne af funderingsunderlaget,
- sætninger i funderingsunderlaget,
- svind/kvældning af funderingsunderlag,
- vibrationer forplantet gennem jorden.

Overbelastning af bærende konstruktion, f.eks.:
- fejl i konstruktionsdetalje,
- fejl i det stabiliserende system.

Dimensionsændring i byggematerialer som følge af:
- kvældning/ekspansion,
- svind,
- krybning,
- fugt- og temperaturændringer.

Det sker til tider, at der pludseligt opstår store revner, eller at bygningsdele ligefrem vælter – nærmest akut. Så er det ofte også let at finde årsagen, og man er ikke i tvivl om farligheden. Men alle de mindre revner, hvor man tænker at ”det må man hellere se at få repareret” kan være svære at analysere.

Det er næsten umuligt at vurdere om sådanne revner er farlige. Men her er der hjælp at hente i de tre BYG-ERFA blade .

Her kan man også læse at det tit er bedst at henvende sig til en fagmand indenfor området. Det er ofte nødvendigt at følge revnerne i en periode, samt at kende til bygningens historie. Derefter kan man danne en konklusion der fortæller om man kan nøjes med en genoppudsning, eller om mere drastiske reparationer står for døren.


Tre ERFA-blade om revner

- Revner i bygninger – undersøgelse og analyse, BYG-ERFA Erfaringsblad (29) 07 12 27.

- Revner i bygninger – eksempler, årsag og risiko, BYG-ERFA Erfaringsblad (29) 07 12 28.

- Revner i bygninger – udbedring, BYG-ERFA Erfaringsblad (29) 08 04 28

Bladene kan købes på www.byg-erfa.dk enkeltvis eller i abonnement.

tøtte

Brochurer

Konservativt forslag gør lovgivning om boligforhold ligegyldig

Konservativt forslag gør lovgivning om boligforhold ligegyldig

Formanden for Danske Byggefag og 3F’s Byggegruppe advarer mod konsekvenserne af konservativt forslag om retskendelse ved boligkontrol

Efteråret er i fuld gang, og vinteren er snart en realitet

Efteråret er i fuld gang, og vinteren er snart en realitet

SPONSORERET INDHOLD: Kjellerup er klar til de kolde måneder og til at levere facader i det smalle look, som kunderne efterspørger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2024 -2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2024 -2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Marselistunnel i Aarhus går ind i sidste høringsfase

Marselistunnel i Aarhus går ind i sidste høringsfase

Cirka 350.000 kubikmeter af overskudsjorden i Marselistunnelprojektet anvendes til at etablere en 1.500 meter lang og 12 meter høj støjvold ved Stavtrup