Mange undertage har en kort levetid fordi de angribes af f.eks. skimmelsvamp. Nu lanceres et nyt modstandsdygtigt produkt, der også er brandhæmmende
01-12-2008
Skimmelsvamp og råd går målrettet efter organiske materialer som f.eks. træ, og derfor lancerer virksomheden Cembrit nu en fibercementplade, der er udviklet specifikt til brug som undertag. Pladen har netop opnået DUKO-klassifikation og bliver lanceret på, at den kan gøre op med de omfattende problemer, der ifølge Byggeskadefondens undersøgelser viser sig på en stor del af de eksisterende undertage.
Internit RU, som undertaget hedder, er nemlig modstandsdygtigt over for råd og svamp, fordi det er lavet af et ikke-organisk materiale. Råd og svamp er blandt de mest udbredte årsager til fejl ved undertagsløsninger og Byggeskadefonden oplyser, at der i perioden 1997 – 2002 blev konstateret fejl på 71 pct. af de i alt 674 renoverede tage, som senest er blevet undersøgt af Byggeskadefonden.
Levetid matcher det øvrige tags
I følge bygningskonstruktør Frank Brøndum, der er teknisk rådgiver i Cembrit giver kombinationen af mørke, varme og fugt giver i mange tagrum optimale vækstbetingelser for svamp. Samtidig er mange tagrum utilgængelige, fordi isoleringslaget ligger parallelt med tagfladen, eller fordi tagrummet udnyttes til beboelse eller opbevaring, og derfor ikke bliver efterset regelmæssigt.
- Det betyder, at der kan ske omfattende skader i tagkonstruktionen, inden problemet bliver opdaget. Netop derfor lægger vi vægt på, at det materiale, der indbygges i tagkonstruktionen, har stor modstandsdygtighed over for råd og svamp og har en levetid, der fuldt ud matcher den afsluttende tagbeklædning. Og så er det oveni også diffusionsåbent, så det kan lede fugt fra huset uhindret kan passere igennem pladen, forklarer han.
Sparer kostbare minutter
Undertaget har udover sin resistens overfor råd og svamp en anden stor fordel: Det er nemlig brandhæmmende.
- Den særlige sammensætning af fibre og cement gør, at der simpelthen ikke kan stikkes ild i undertaget. Det kan spare nogle vigtige minutter, når der er gået ild i andre dele af en bygning, hvor en gængs banevarebaseret undertagsløsning af f.eks. polyester kun gør ondt værre, så branden breder sig hurtigere. siger Fransk Brøndum.
Undertaget finder anvendelse i eksempelvis etagebyggerier, hvor produktets brandhæmmende egenskaber vejer tungt, og hvor tagets holdbarhed er afgørende for at minimere omkostningstunge reparationer på taget. Desuden er det et oplagt valg til fritidshuse beliggende nær kysten eller andre bebyggelser, hvor der er behov for en hårdfør og vejrbestandig løsning.
-tibu
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs marts 2026 udgaven her
Vinduer, døre, trapper og kviste
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.
Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger