Danmarks dygtigste møbel- og maskinsnedkerlærlinge kåres på den forestående træindustrimesse i Fredericia
20-09-2004
16 unge lærlinge viser deres kunnen, når Fredericia Messecenter fra 28. september til 2. oktober byder velkommen til træindustrimessen TIMI 2004.
I et særligt indrettet konkurrenceområde midt i udstillingen vil otte møbelsnedkerlærlinge dyste om titlen som Danmarksmester, og det samme gør otte maskinsnedkerlærlinge ved siden af.
Konkurrencen arrangeres af Snedkerfagets Fællesudvalg og Træindustriens Uddannelsesudvalg.
Ud over den prestigefyldte titel venter der begge DM-vindere rejselegater på 10.000 kroner. Desuden rummer konkurrencen en ekstra gulerod for møbelsnedkerlærlingene: Den kommende Danmarksmester hér skal nemlig repræsentere Danmark ved VM i håndværk, som finder sted i Finland i maj næste år.
De to gange otte DM-kandidater er enten udpeget eller har vundet udtagelsesdyster på deres lokale tekniske skole.
Preben Jensen Tang, sekretariatsleder i Snedkerfagets Fællesudvalg, mener, TIMI-messerne er et godt forum for konkurrencerne:
- Der kommer mange tusinde fagfolk i messedagene, og de synes, det er sjovt og interessant at se de unge mennesker i aktion og opleve det niveau, de befinder sig på fagligt. Og omvendt er messen et godt udstillingsvindue, både for de unge mennesker og for de to uddannelser som sådan, forklarer Preben Jensen Tang, som er formand for den styregruppe, der tilrettelægger mesterskaberne.
Om DM-konkurrencerne, som afholdes for tredje gang, kan Preben Jensen Tang afsløre, at deltagerne skal arbejde med mahogni. Møbelsnedkerlærlingene skal fremstille et serviceskab efter bundet oplæg, mens maskinsnedkerlærlingene får til opgave at skabe et tv/dvd-bord. Alle får i øvrigt deres værk med hjem kvit og frit.
- Til slut vil to skuemestre bedømme resultaterne. De vil kigge på, om målene passer, samt på overfladebehandling, udførelse og helhedsindtryk, siger Preben Jensen Tang.
Han glæder sig altid til kåringerne, hvor DM-vindernes arbejdsgivere og familier naturligvis er svært tilfredse.
- Deres mestre er ofte så stolte, at de næsten ikke kan nå jorden, siger Preben Jensen Tang med et smil. Han understreger, at alle øvrige deltagere kommer på en flot andenplads i DM-konkurrencen.
BILLEDTEKST:
Styregruppen bag lærlingekonkurrencerne mødtes i Fredericia Messecenter forleden. Bagerst fra venstre er det Heino Kristensen, Træindustriens Uddannelsesudvalg, Preben Jensen Tang, Snedkerfagets Fællesudvalg og Uffe Friis, Vejle Tekniske Skole. Siddende er det fra venstre Steen Ole Hansen, Gert Martinussen og Asbjørn Sørensen fra henholdsvis Svendborg, Skive og Vejle tekniske skoler. Endelig er det Susanne Sørensen, projektleder i Fredericia Messecenter.
YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Projektleder Susanne Sørensen, Fredericia Messecenter, Telefon: 75 92 25 66, mail: dmh@dmh.dk, web: www.dmh.dk
Få en robust og loyal samarbejdspartner
Online leasing af varebiler med ét klik.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning og Miljøsanering
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Fra Typehus til Drømme Villa
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Find den varebil, der passer bedst til kravene inden for dit erhverv.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag