UgensErhverv.dk

Arkitekter tager samfunds-ansvar

Danske Arkitektvirksomheder lægger op til at følge FNs opfordring om at tilmelde sig de 10 principper under Global Compact

27-11-2008

Emnet Global Compact er på dagsordenen, når medlemmerne af Danske Arkitektvirksomheder, Danske Ark, holder generalforsamling i morgen. Dermed sætter medlemmerne ord på det ansvar, de som arkitekter har påtaget sig for et globalt, socialt og samfundsmæssigt engagement.


Danske Ark er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for 727 arkitektvirksomheder, som forestår ca. 90 pct. af det arkitekttegnede byggeri i Danmark.

Arkitekter er en del af et globalt erhverv, der har en betydelig indflydelse på at skabe grobund for at opfylde de 10 principper under charteret. Derfor forventer Danske Ark en meget bred tilslutning til Global Compact fra sine medlemmer; en tilslutning, der betyder at medlemmerne aktivt engagerer sig i at følge FNs principper for virksomheders ansvarlige og etiske adfærd.

”fortsættes…”- Danske arkitektvirksomheder har en oplagt styrkeposition i forhold til arbejdet med bæredygtighed og CSR, og under charteret kan den enkelte arkitekt udnytte sine kompetencer og centrale placering i byggeerhvervet til at finde løsninger, der sikrer et bæredygtigt miljø, siger direktør Christian Lerche, Danske Ark.


- Allerede tidligt i designprocessen har arkitekten indflydelse på valg af byggematerialer, på arbejdsmetoder og på arbejdsprocesser. Derfor er det nærliggende for danske arkitektvirksomheder at tilslutte sig formelt, hvad de allerede gør reelt. Samtidig vil vi gerne give bolden videre til vores samarbejdspartnere inden for byggeindustrien, fremhæver Christian Lerche”


Opfordringen til at tilslutte sig Global Compact er en del af arkitekternes forstærkede indsats på området bæredygtighed i bred forstand, og charteret giver et formaliseret grundlag for, hvordan arkitektvirksomheder kan arbejde med bæredygtighed og bruge CSR aktivt i deres virksomheder.


- Vi er overbeviste om, at det er den mest værdige måde at føre forretning på. Den rækker langt ud over den aktuelle og globale krise inden for byggebranchen.
Global Compact handler om viljen til fortsat forbedring. Vi er klar over, at de 10 punkter har økonomiske og ledelsesmæssige konsekvenser for de virksomheder, der vælger at tilslutte sig. Derfor vil vi rådgive om, hvilke punkter, virksomhederne kan starte med, og hvordan de sammen med deres kunder og underleverandører kan opfylde charteret, siger Christian Lerche.


På konferencen umiddelbart før generalforsamlingen i morgen vil der bl.a. være indlæg af Mads Øvlisen, tidligere topchef i Novo og nuværende medlem af bestyrelsen for FNs Global Compact som den ene af to europæere.


Global Compacts ti principper

Menneskerettigheder
1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt proklamerede menneskerettigheder inden for virksomhedens indflydelsesområde
2. Virksomheden skal sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne

Arbejdstagerrettigheder
3. Virksomheden bør opretholde frihed til organisering og anerkende arbejdstagers ret til kollektive forhandlinger
4. Virksomheden bør støtte afskaffelsen af alle former for tvangsarbejde
5. Virksomheden bør støtte en effektiv afskaffelse af børnearbejde
6. Virksomheden bør støtte afviklingen af diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold

Miljø
7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer
8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed
9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier

Anti-korruption
10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, inklusiv økonomisk udnyttelse og bestikkelse

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.

Stop for håndværkehoteller

Stop for håndværkehoteller

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger