UgensErhverv.dk

NCC vinder klimapris

Klima er en drivkraft for forretningsudvikling og positionering i markedet for NCC, som belønnes med pisen Climate Cup 2008

26-11-2008

NCC Construction Danmark A/S har vundet strategi-prisen i Climate Cup 2008.
Dommerpanelets begrundelse for at kåre NCC som vinder er, at ”NCC har formået at gøre klimaforandringer til en integreret del af virksomhedens strategi og har samtidig gjort en indsats for at sætte nye standarder for energiforbruget i bygninger”.

Formålet med at uddele Climate Cup er at skabe øget opmærksomhed om danske virksomheders og organisationers klimaindsatser og at motivere endnu flere til at gøre en indsats for at modvirke klimaforandringerne.


Bag initiativet og priserne står Berlingske Tidende, revisions- og konsulenthuset PricewaterhouseCoopers og Ugebrevet Mandag Morgen.

”fortsættes…”
Sektionsdirektør Martin Manthorpe, NCC er meget glad for prisen:

- Vi valgte at deltage i konkurrencen for at blive skarpere på vores klimastrategi, og derigennem at styrke vores konkurrenceevne. Derfor er vi lykkelige for den anerkendelse, der ligger i, at dommerpanelet har valgt os som vindere, siger han.


Bæredygtighed og hensynet til klimaet er et vigtigt indsatsområde for NCC Construction Danmark A/S – ikke bare i 2009 men også i årene fremover.


- FNs klimapanel konstaterede i 2007, at den globale opvarmning er menneskeskabt. Som ansvarlig virksomhed skal vi gøre en forskel for at mindske virkningerne af den globale opvarmning, siger Martin Manthorpe.


Det er især inden for tre områder, at NCC kan gøre en forskel for klimaet: Klimavenlige boliger og erhvervsejendomme, renovering af den eksisterende bygningsmasse og anlæg af f.eks. kloakker og forsinkelsesbassiner, der kan modstå de klimamæssige forandringer, vi står overfor.

Også i Dansk Byggeri er man tilfreds:

- Vi er glade for, at NCC bliver påskønnet for at vise vej på klima- og energiområdet, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.


- Bygge- og anlægsbranchens virksomheder spiller en stor rolle i den fremtidige indsats for at reducere udledningen af CO2, da 40 pct. af det samlede energiforbrug sker i bygninger.


Derfor er det positivt, at virksomheder som NCC går foran og viser, at byggeriets virksomheder er klar til at påtage sig den store opgave, der ligger i at gøre både nybyggeriet og den eksisterende bygningsmasse klimavenlige, siger Torben Liborius.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.

Stop for håndværkehoteller

Stop for håndværkehoteller

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger