UgensErhverv.dk

Rentabel efterisolering i etageejendomme

Klimadebatten bringes ned på jorden i en ny SBi-anvisning om efterisolering af etageboliger

26-11-2008

Bygninger tegner sig for op mod 40 pct. af energiforbruget i Danmark, og det er nødvendigt at reducere opvarmningsbehovet i den eksisterende bygningsmasse betydeligt, hvis Regeringens klimamål skal nås.


En ny anvisning fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) giver konkrete løsninger på, hvordan man nedbringer energiforbruget til opvarmning i landets ældre og dårligt isolerede etageejendomme og dermed reducerer Danmarks samlede CO2-udslip.


SBi har tidligere har påvist, at der let kan spares en tredjedel af den energi, der går til opvarmning af danske boliger blot ved at udskifte vinduer og efterisolere de dårligste ydervægge, gulve og tage.

”fortsættes…”Udover at være et indspark i klimadebatten er SBi-anvisning 221 om efterisolering af etageboliger en praktisk håndbog for både bygningsejere, rådgivere og entreprenører.


Anvisningen viser hvordan man opfylder kravene i det nye Bygningsreglement 2008 (BR08) om forbedret varmeisolering, når tag, facade og vinduer renoveres på eksisterende bygninger: Skal isoleringen placeres indvendigt eller udvendigt? Hvordan påvirkes fugtforholdene i vægkonstruktionen? Eller hvad betyder efterisoleringen for vinduernes placering i murhullet?


- Anvisningen fokuserer på etageboliger fra perioden 1850 til slutningen af 1970´erne, fordi det er her potentialet for energibesparelser er allerstørst, da kravene til isolering dengang var meget lempelige sammenlignet med i dag, forklarer
forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra SBi.


Anvisningen indeholder detaljerede beskrivelser med tegninger af de byggetekniske løsninger til efterisolering af de typiske etageboligkonstruktioner i perioden: Ældre etagehuse med murede ydervægge og træbjælkelag, nyere murede etageejendomme med betondæk samt 1960´erne og -70´ernes industrielle betonelementbyggeri.


Sidste halvdel af anvisningen er et grundigt afsnit med tabeller og beregninger af varmetabet gennem de forskellige konstruktioner før og efter en gennemført efterisolering. Herved kan potentialet for energibesparelse ved de forskellige løsninger vurderes.


Beregning af de mulige energibesparelser har også betydning for at vurdere, om man i forbindelse med en større ombygning af en etageejendom er forpligtet til at gennemføre en generel energimæssig opdatering af ejendommen. Ifølge Bygningsreglementet er man nemlig forpligtet til dette, hvis det er økonomisk rentabelt.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.

Stop for håndværkehoteller

Stop for håndværkehoteller

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger