Derfor skal du have en ejeraftale

ANNONCE: Hvis du er kapitalejer i et aktieselskab eller et anpartsselskab sammen med en eller flere andre, er det fordelagtigt at få udarbejdet en ejeraftale.

24-08-2021

Selvom selskabslovene regulerer forholdet mellem selve selskabet og ejerne, så reguleres ejernes indbyrdes forhold ikke. En ejeraftale definerer til gengæld ejernes indbyrdes rettigheder og pligter. Det er desuden essentielt, at ejeraftalen tager højde for ændringer, der kan ske i fremtiden.

Det er i udgangspunktet muligt at regulere ejerskabet af et selskab, som man ønsker, da ejerskabet er underlagt fuld aftalefrihed. Dog kan der være begrænsninger som følge af ufravigelige lovbestemmelser. Det kan være kompliceret at udarbejde en ejeraftale, da der er mange ting, der skal tages stilling til. Det er samtidigt vigtigt, at ejeraftalen udarbejdes med alle scenarier in mente, da ejeraftalen er gældende i forhold til, hvad der skal ske med selskabet ved uenigheder. Det er derfor en god ide at lave ejeraftalen, inden dette bliver aktuelt.

Selskabslovens § 82

Ifølge selskabslovens § 82 er det bestemt, at en ejeraftale ikke er bindende for selskabet. Det betyder altså, at selskabet som sådan ikke kan blive underlagt restriktioner som følge af ejeraftalen, men til gengæld er aftalen bindende mellem ejerne af selskabet (inter partes).

Indholdet i en ejeraftale

Det kan være svært at vurdere, hvad der skal defineres i en ejeraftale. Det afhænger bl.a. af, hvordan ejerskabssituationen ser ud, samt hvad formålet med ejeraftalen er. Hvis der er to ejere af selskabet, som hver ejer halvdelen af selskabet, som skal have defineret deres forhold indbyrdes, så skal ejeraftalen indeholde elementer, der definerer dette. Men hvis ejeraftalen udarbejdes mellem en mindretalsaktionær og en majoritetsaktionær skal ejeraftalen indeholde nogle andre elementer. Det kan f.eks. være relevant i forbindelse med salg af andele/aktier til en medarbejder.
Hvis ejeraftalen udarbejdes i forbindelse med spredning af andele af ejerskabet af selskabet til et større antal personer, skal ejeraftalen se ud på en tredje måde.

Fremtidigt generationsskifte, salg og ledelse

Hvis man allerede ved udarbejdelsen af ejeraftalen har gjort sig tanker om generationsskifte, så er det ligeledes en fordel at formulere bestemmelser vedrørende dette i aftalen. Det samme gælder bestemmelser vedrørende ændringer i form af salg og ledelse af selskabet. Her gælder det, at man skal overveje, hvordan virksomheden skal drives, hvis en af ejerne kommer til skade.

Kapital og ejerforhold

To af de mest vigtige elementer at få defineret i ejeraftalen er kapital og ejerforhold. Det skal beskrives nøje, hvem der indskyder hvilke beløb i selskabet, samt hvor stor en andel hver af ejernes andel er.

Ved stiftelse af både aktieselskaber og anpartsselskaber er der visse kapitalkrav. Der kræves en kapitalindskydelse på 40.000 kr. for at stifte et anpartsselskab, mens kapitalkravet for et aktieselskab er 400.000 kr.

Det kan være relevant, at forskellen på det beløb, som der er blevet indskudt i virksomheden af hver af de respektive medejere, er defineret i ejeraftalen, hvis f.eks. virksomheden skal sælges.

Det bør også være defineret, om og hvorledes ejerne er forpligtet til at indskyde yderligere kapital i selskabet på et senere tidspunkt, såfremt det skulle blive relevant og nødvendigt.

Konkurrenceklausul

Det er ligeledes fornuftigt at indskrive en konkurrenceklausul i ejeraftalen. En konkurrenceklausul definerer, om en af medejerne af virksomheden har mulighed for at forlade virksomheden for herefter at starte en konkurrerende virksomhed. Det samme gælder muligheden for at starte i en stilling hos en allerede stiftet konkurrerende virksomhed.

Kundeklausul

Mange vælger, at medejerne af virksomheden ikke skal have mulighed for at tage virksomhedens kunder med sig, såfremt en af ejerne skulle ønske at forlade virksomheden. Dette kan sikres med en kundeklausul.

Ledelse

Mange vælger at definere, hvordan selskabet skal ledes i ejeraftalen. Dette gælder både i forhold til, hvordan ændringer i ledelsen skal foregå, samt hvordan ledelsen udpeges. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at lovgivningen sætter krav til ledelsesformen alt efter selskabstype. Her er det f.eks. et krav, at et aktieselskab ledes af en bestyrelse, direktion eller et tilsynsråd, mens der kun er krav om, at et anpartsselskab alene ledes af en direktion.

Udbetaling af udbytte

I en ejeraftale kan man desuden aftale, hvilken udbyttepolitik virksomheden skal have. Det sikrer virksomheden for ugennemtænkte pludselige beslutninger truffet ved en generalforsamling. Ved mange nyopstartede virksomheder vælger ejerne at aftale, at der først skal ske udbetaling af udbytte efter, at en predefineret målsætning er nået eller efter x antal år.

Holdingselskab

I processen med at udarbejde en ejeraftale kan det være en fordel som ejer at overveje, hvem den formelle ejer af selskabet skal være. Mange vælger at oprette et holdingselskab for at undgå at hæfte personligt for selskabet. Såfremt ejerne af et selskab hæfter personligt, og selskabet går konkurs, vil ejerne i nogle tilfælde gå personligt konkurs. Dette undgås ved at stifte et holdingselskab som mellemled mellem ejeren personligt og selve driftsselskabet.

En anden fordel ved at benytte denne opsætning af ejerskabet er, at holdingselskabet kan sælge andele/aktier af driftsselskabet skattefrit. Det samme gælder udbytte fra driftsvirksomheden, som kan udbetales skattefrit, når holdingselskabet ejer mere end 10% af kapitalen i driftsselskabet.

Du bør, som læser, ikke lade artiklen stå alene i forhold til konkrete, juridiske problemer, men derimod søge individuel rådgivning i form af at konsultere en advokat. Vær også opmærksom på, at artiklen kan være forældet, også efter ganske kort tid f.eks. på grund af praksisændringer eller på grund af ændret lovgivning.