UgensErhverv.dk

Bedre måling af biocider

Teknologisk Institut har udviklet ny målemetode ved udvaskning af imprægneret træ.

17-09-2004

Teknologisk Institut har udviklet ny målemetode ved udvaskning af imprægneret træ.


Teknologisk Institut udviklet en ny metode til at måle, hvor meget imprægneret træ afgiver af de kemiske svampedræbere kaldet biocider. Det oplyser organisationen Træ Er Miljø.

Den ny metode er udviklet, efter det har vist sig, at de traditionelle metoder ikke måler korrekt blandt andet på grund af, at de sker i et laboratorium og ikke ude i virkeligheden.

Metoden fra Teknologisk Institut er endvidere udviklet på grund af, at EU har vedtaget et nyt biociddirektiv, hvor man skal dokumentere, at imprægneringsmidler ikke er farlige for mennesker og dyr. Og det skal dokumenteres, hvordan midlet fordeles og nedbrydes i naturen.

I forbindelse med udvikling af metoden har Teknologisk Institut fundet ud af en række interessante ting.

- Der udvaskes mere biocid fra terrassedæk (vandretliggende paneler) end fra facade (lodretstående paneler). Til gengæld er koncentrationen af biocid størst under facaden, fordi det areal, der udsættes for biocid, er meget mindre under de lodrette paneler end under de vandrette. Det betyder, at dyr og planter vil blive mere påvirket af biocider under en facade end under et terrassedæk, oplyser Træ Er Miljø.

Endvidere udvaskes der mere biocid fra ru træplanker end fra de glatte.

En anden interessant opdagelse fra Teknologisk Institut er, at forsegling af enderne af imprægneret træet ikke giver mindre udvaskning

Overfladebehandling af imprægneret træ kan i en vis udstrækning regulere, hvor store mængder biocider, der ryger ud i naturen gennem udvaskning.

Dette område er dog ikke helt udforsket, men ifølge Træ Er Miljø vil Teknologisk Institut sammen med industrien granske dette emne i den nærmeste fremtid.
-ls.

Brochurer

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Jyske entreprenører fusionerer

Jyske entreprenører fusionerer

Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag