UgensErhverv.dk

Små virksomheder til store opgaver

Flere af de store kommunale opgaver kan splittes op, så små og mellemstore virksomheder også kan afgive tilbud

21-11-2008

- Håndværksrådet er generelt modstandere af de meget store rammeaftaler, som Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) indgår med tilsvarende store virksomheder, og som ofte har som forudsætning, at virksomhederne kan levere varer i hele landet.


Nu er der imidlertid åbnet op for, at flere opgaver kan udbydes til mindre virksomheder. Også selv om den samlede opgave er så stor, at den skal udbydes i EU-udbud, siger økonom i Håndværksrådet Mads Engberg.

Mads Engberg forklarer, at kravet om at kunne levere landsdækkende kun kan opfyldes af meget få små og mellemstore virksomheder, og derfor betyder SKI-aftaler for det meste, at landets 280.000 små og mellemstore virksomheder i praksis bliver udelukket fra at byde på de pågældende opgaver.


- Desuden stiller det store krav til dokumentationen at byde på en SKI-kontrakt. Efter SKI’s egne opgørelser kan det nemt koste helt op til 100.000 kr. i tidsforbrug blot at byde på en opgave. Og det er vel at mærke uden nogen garanti for, at man efterfølgende vinder kontrakten.


I mange mindre virksomheder er der ikke andre end ejeren selv til at stå for det administrative arbejde, og det betyder i de fleste tilfælde, at det er weekender og aftener, som bruges til at byde på opgaver, siger Mads Engberg.

Men der er lys forude.

”fortsættes…”

- Håndværksrådet har udarbejdet 13 gode råd til kommunerne om, hvordan de bedst kan indrette deres indkøbs- og udbudspolitik, så den tager højde for de barrierer, der er for små og mellemstore virksomheder, og giver dem mulighed for at byde på opgaverne.


Èt af forslagene er at opdele kontrakter i flere mindre dele, så mindre virksomheder har bedre mulighed for at byde, og nu ser der ud til at være hjælp på vej fra en uventet kant, nemlig SKI selv, konstaterer Mads Engberg.


Håndværksrådet har bedt SKI afklare, hvordan 20 pct.-reglen kan bruges i praksis i de kommuner, som ønsker at holde en del af en større opgave ude af den samlede rammekontrakt til fordel for mindre virksomheder.


Under de gældende EU-regler har udbyderen, som ofte er kommunerne, ret til at indgå mindre delkontrakter på op til 20 pct. af den samlede kontraktsum, dog maks. 596.444 kr. Delkontrakterne skal ikke i udbud og er heller ikke omfattet af annonceringspligten.


På den måde har kommunerne mulighed for at friholde en del af deres indkøb til mindre lokale virksomheder eller iværksættere, som ellers ikke ville have mulighed for at byde på en landsdækkende SKI-kontrakt, men som er fuldt konkurrencedygtige på den lokale bane, understreger Mads Engberg.


tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • Nyt om Bæredygtighed 1-2026

    Nyt om Bæredygtighed 1-2026

    Magasin om bæredygtighed i byggebranchen

  • Privatgrossisten

    Privatgrossisten

    Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-

  • Mul10 ProSafe

    Mul10 ProSafe

    Tagdækkernes faldsikringssystem

  • ABVAC A/S

    ABVAC A/S

    Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.

Stop for håndværkehoteller

Stop for håndværkehoteller

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger