UgensErhverv.dk

Huspriser på niveau med de bedste salgsår

For 2½ år siden jublede boligejerne over prisen på deres bolig. I dag er priserne de samme, men nu er boligejerne bekymrede

20-11-2008

Den senere tids fald i huspriserne kombineret med bankernes finanskrise har øget pessimismen på boligmarkedet. Men faktum er, at det nuværende prisniveau for blot få år tilbage vakte jubel hos boligejerne og fik overskrifter frem om boligpriser og friværdier på himmelflugt.


Det fastslår ejendomsmæglerkæden EDC.


Det var i 2. halvår 2005, at de mest markante prisstigninger herhjemme fandt sted i hovedstadsområdet og i Nordsjælland, og det er netop dette prisniveau, disse områder nu igen befinder sig på. Som landsgennemsnit svarer de aktuelle priser til gennemsnittet i foråret 2006, hvilket igen svarer til toppen af prisudviklingen på landsplan.

”fortsættes…”
- I en krisetid får det hurtigt en forstærkende effekt, når man hører om prisfald på op til 20 pct. Det kan måske lindre lidt på situationen at vi, trods markante prisfald flere steder, er på et niveau som faktisk svarer til et af højdepunkterne i dansk ejendomsprisstatistik, siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann.


EDC har analyseret salgstal for alle landsdele de senere år. Og ser man de aktuelle prisfald i forhold til de drastiske prisstigninger der fandt sted fra især 2005 til 2007, afdramatiseres udviklingen betydeligt.


- Der er en række nok så velkendte omstændigheder, der gør det tvingende nødvendigt at regulere priserne ned i øjeblikket. Både for at købere, der vil ind på markedet, skal have en realistisk mulighed og for at sælgerne kan få solgt deres boliger.
Men priserne er fortsat på et så højt niveau, at hver boligejer i gennemsnit har en friværdi på over 900.000 kr., siger Jan Nordmann.


- Nok er priserne faldet mange steder og også markant. Men direkte adspurgt ville de fleste boligejere nok have været tilfredse hvis de for 2,5 år siden havde fået oplyst at deres boliger ville have samme høje værdi i dag, mener Jan Nordmann.


tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.

Stop for håndværkehoteller

Stop for håndværkehoteller

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger