UgensErhverv.dk
Overblik over infrastruktur-tilstandenRapporten er den første samlede rapport over tilst

Overblik over infrastruktur-tilstanden

Danmarks infrastruktur er blevet tilstandsvurderet og på en skala fra 1 til 5 er karakteren 3,5

18-11-2008

En ny undersøgelse, som Rambøll har udarbejdet for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, samler de mange delelementer, der findes om infrastrukturens tilstand i Danmark i en rapport: State of the Nation.


State of the Nation rapporten er en tilstandsvurdering af den danske infrastruktur fordelt på otte sektorer: Vandforsyning, kloaker og spildevand, lufthavne, havne, jernbaner, veje og broer, affald samt energi. På en skala fra 1 til 5, hvor karakteren 4 svarer til en god tilstand med normal vedligeholdelse, er Danmark blevet tildelt karakteren 3,5.


”fortsættes…”- I FRI er vi glade for, at vi nu har en samlet vurdering af den danske infrastruktur, og at Danmark er godt med på visse områder, selvom der er sektorer, der har hårdt brug for investeringer, siger Henrik Garver, adm. direktør i FRI.


- Selvom vi kan præsentere en solid tilstandsvurdering, sender vi med rapporten et kraftigt signal til både regeringen og oppositionen om, at der skal investeres i den danske infrastruktur, hvis vi i fremtiden skal fastholde værdien og funktionen af den danske infrastruktur.


I kroner og ører taler vi om en solid investering på mindst 105 mia. kr. Men i forhold til, hvad den danske infrastruktur er værd i dag, er det småpenge. Rapporten vurderer, at dansk infrastruktur har en værdi på flere billoner kroner. Derudover er det jo langsigtede investeringer, vi taler om, pointerer Henrik Garver og tilføjer, at det er helt nødvendigt at investere i de sektorer, rapporten udpeger som dårligt stillet for at kunne give det løft, der er essentielt for at kunne imødekomme særligt fremtidens klimaforandringer.


- Der er tre sektorer, der har akut behov for investeringer, hvis de skal fremtidssikres. Det drejer sig om kloaker og rensningsanlæg, jernbaner samt veje og broer. Hvis vi skal imødekomme klimaforandringerne, er det nødvendigt at investere i bl.a. kloakkerne, så de kan tackle flere ekstreme regnskyl.


Samtidig er en opgradering af vores jernbanesystem med alt, hvad det indebærer fra sveller til signalsystemet, en god plan, hvis vi ønsker at satse mere på offentlig transport for at nedbringe CO2-udsplippet, fastslår Henrik Garver.


- Den absolut største investering, rapporten peger på, er de 50 - 100 milliarder kroner, det er nødvendigt at investere i vores veje og broer, hvis vi skal løse trængselsproblemerne samtidig med, at vi holder miljøet for øje. Alt i alt ligger der så store samfundsmæssige værdier i den danske infrastruktur, at den bør forvaltes med omhu, hvilket også er grunden til, at vi mener, at politikerne på Christiansborg skal tage denne rapport alvorligt, siger Henrik Garver.


I FRI vil man bruge State of the Nation rapporten som et indspark til regeringens investeringsplan, der forventes præsenteret snarest.


- Det er klart, vi mener, State of the Nation skal indgå i drøftelserne, i forbindelse med regeringens investeringsplan. Med State of the Nation får man for første gang i Danmark en rapport, der belyser samtlige infrastrukturelle aspekter i Danmark. Det må være guld værd for enhver politiker, der er interesseret i Danmarks fremtid, siger Henrik Garver.


tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.

Stop for håndværkehoteller

Stop for håndværkehoteller

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger