Hård kritik fra Erhvervs- og Boligstyrelsen af det danske marked for byggematerialer.
05-02-2004
Hård kritik fra Erhvervs- og Boligstyrelsen af det danske marked for byggematerialer.
- Markedet for byggematerialer er præget af lav konkurrence, manglende gennemsigtighed, ringe logistik og håndværkere, der hellere vil have rabatter end lave priser. Resultatet er et højt prisniveau, lyder det fra Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Den hårde kritik bygger på en netop offentliggjort analyse, der udarbejdet af Erhvervs- og Boligstyrelsen på baggrund af analyser fra konsulentfirmaet Cowi.
Analysen peger på, at der er flere problemer på byggevaremarkedet:
- Priser på byggematerialer er baseret på omfattende og ofte skjulte rabatter og bonusser, som gør markedet uigennemskueligt. Konkurrencen er svag, fordi samhandelsaftaler mellem få leverandører og få grossister gør det svært for entreprenører og håndværkere at købe direkte fra leverandørerne
Kritik af håndværks-firmaer
- Det er ikke kun inden for byggevarebranchen, der er problemer, udtaler Erhvervs- og Boligstyrelsen, der også kritiserer adfærden hos de udførende virksomheder - håndværks-firmaer og andre:
- Mange håndværkere er mere interesseret i at opnå rabatter til sig selv end lave priser til kunderne. Og dårlig logistik på byggepladser resulterer i småindkøb og spild, som fordyrer materialeomkostningerne.
I forbindelse med offentliggørelsen af analysen udtaler vicedirektør Jesper Rasmussen, Erhvervs- og Boligstyrelsen:
- Det er vigtigt, at byggevaremarkedet er velfungerende. Omkring halvdelen af omkostningerne til et nyt byggeri går til byggematerialer, så markedet for byggevarer har meget stor betydning for hele byggesektoren og for samfundsøkonomien.
Og han fortsætter:
- Det er ikke kun i byggevarebranchen, udfordringerne ligger. Også de udførende har deres del af ansvaret. Der er behov for at minimere priserne frem for at maksimere rabatterne. Og der er behov for at forbedre logistikken, så der kan købes stort ind med bedre priser til slutkunden som resultat.
Analysen peger på, at byggematerialemarkedet formentlig kommer under øget konkurrence de kommende år på grund af EU-harmonisering af standarder på byggevarer.
Analysen indeholder også en sammenligning af danske, svenske og hollandske byggevarepriser på et konkret byggeri, som ifølge Erhvervs- og Boligstyrelsen bekræfter, at det danske prisniveau ligger højt.
-ls.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Dansk importør af Bobcat
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Læs september 2026 udgaven her
Online leasing af varebiler med ét klik.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Lad os gøre det sammen
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter
Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres