UgensErhverv.dk

Boligbyggeriet falder fortsat

Både administrationsbyggeriet og boligbyggeriet er i frit fald

14-11-2008

Mens produktions- og landbrugsbyggeriet er steget , så fortsætter faldet i antallet af påbgyndte boliger.


Foreløbige tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 3. kvartal 2008 blev påbegyndt 3.369 boliger på landsplan. Det er 7 pct færre end 3. kvartal 2007.
Og der er udsigt til fortsat nedgang på dette marked


Den foreløbige opgørelse fra Danmarks Statistik over det samlede påbegyndte etageareal viser, at niveauet for den samlede byggeaktivitet er faldet svagt i forhold til samme tid sidste år.


Der er registret en stigning i påbegyndelsen af kvadratmetre til
produktions- og landbrugsbrug, men uden denne stigning ville der være tale om en nedgang på 11 pct. fra 3. kvartal 2007 til 3. kvartal 2008, da administrationsbyggeri og særligt boligbyggeriet er i frit fald.


”fortsættes…”
- Boligbyggeriet har været faldende siden 2005. De netop offentliggjorte tal indikerer, at denne udvikling fortsætter, og vi forventer ikke, at den vender foreløbig. Efterspørgslen efter boliger er bremset op, liggetiderne er stigende, og priserne er faldende. Det påvirker også nybyggeriet af boliger, forklarer økonomisk konsulent Maria Hyldahl, Dansk Byggeri.


Og særligt byggeriet af enfamiliehuse er bremset op. De foreløbige tal melder om en nedgang på 18 pct. i forhold til påbegyndelserne i 3. kvartal 2007, når man sammenligner de første offentliggørelser fra Danmarks Statistik.

At tilbagegangen i boligbyggeriet fortsætter, kan aflæses i de foreløbige tal for udstedte byggetilladelser, som gennem 2008 vedvarende har ligget under tidligere niveauer. I 3. kvartal 2008 er der udstedt 27 pct. færre byggetilladelser til beboelse end samme kvartal året før.

- Vi forventer, at boligbyggeriet vil falde yderligere i 2009 og ende i omegnen af blot 16.000 påbegyndelser. Så sent som i 2005 blev der påbegyndt 33.000 boliger, så der er tale om en kraftig opbremsning. Denne opbremsning har også ramt andre markeder, fx erhvervsbyggeriet, og dermed forstærkes nedgangen i den samlede byggeaktivitet yderligere, siger Maria Hyldahl.


tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.

Stop for håndværkehoteller

Stop for håndværkehoteller

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten