UgensErhverv.dk
Kunsten at bygge solidt

Kunsten at bygge solidt

800 år og ikke en revne i Gladsaxe kirke - meget af dagens byggeri holder blot i 30 år.

15-09-2004

Gladsaxe kirke ømmer sig sikkert, for siden marts har den fået den store rodbehandling. Kirkebænke og altertavle er hevet ud, og håndværkerne har skrubbet og skuret, kradset og kradtet i alt fra gulv til loft.
Det var blevet tid at shine kirken op indvendigt efter mange års slitage. De kalkede vægge var gullige og snaskede, og ingen vidste, hvor sundt murværket var under de mange århundreders forskellige kalklag.

Den sorte kirke
- Vi har skrabet lag for lag af kalken og udbedret revner, hvor det var påkrævet, siger Jørgen Andersen fra murerfirmaet A.V. Andersen i Virum, der har haft opgaven med at registrere kvaliteten af konstruktionerne og udføre renoveringen. Det indebar bl.a. kalkning af kirken indvendigt og udbedring af teglstensgulvet.

- Der sidder kalklag tilbage fra 1200-tallet på væggene, og folk fra Nationalmuseet kontrollerede, når vi fjernede nye lag, for at se om laget nedenunder skulle bevares for eftertiden. Var det bevaringsværdigt, har vi kalket det over igen. Det er den bedste måde at bevare de oprindelige lag på, fortæller Jørgen Andersen, mens en håndfuld affugtere står og brummer for at holde en konstant fugtighedsprocent på ca. 70 i kirken.
På vej ned gennem kalklagene er håndværkerne stødt på kalkmalerier og helt andre farver, end den normale kridhvide, som vi i dag ser i en kalket kirke.

- Væggene har engang været malet gule, og de har også været gråsorte med små røde prikker. Farven har vekslet med den tidsånd, der herskede. Har det f.eks. været en ’mørketid’, skulle farverne ikke være for lyse, fortæller Jørgen Andersen, der fik udleveret masser af historisk baggrundsmateriale fra den tilknyttede arkitekt Per Axelsen, Roskilde, så han kunne ’læse op’ på kirkens historie; bare for at vide, hvad der var vigtigt at passe på under arbejdet.

- Efter afrensning med børster og spatler skulle vi finde et lag kalk, hvor vedhæftningen var god nok. På det lag har vi så påført én gang kalkvand, to lag sandkalk og tre lag hvidtekalk, siger Jørgen Andersen, der samtidig kunne observere, at det sidst påførte lag kalk fra 1930-40’erne var af ringere kvalitet end alle de foregående.

- Der var brugt nogle bindere i kalken, der fik den til at gulne. Det er et meget godt eksempel på, hvad der kan ske, når man bruger nye materialer. Tingene skal være gennemprøvede, før man ved, om de er egnede på langt sigt, siger Jørgen Andersen.

Mørtlen stadig våd efter 800 år
For en inkarneret fagmand har arbejdet i kirken været inspirerende.
- De har brugt nogle materialer, der holder fantastisk godt. Man har f.eks. muret med hydraulisk mørtel, der er utroligt langsomt hærdende. Muren i kirken er ca. 1 m tyk, og inde i midten er den endnu ikke afhærdet næsten 800 år efter, den blev muret, siger Jørgen Andersen, tydeligt imponeret over, hvordan de gamle mestre kunne skabe noget så solidt og langtidsholdbart. Der er ingen svagheder i konstruktionen, kun nogle få revner i gjordbuerne i hvælvingen, men de er også bygget mere spinkelt end murene.

- De vidste, hvad de gjorde, selv om de ikke havde modeller eller beregningsmetoder som i dag. De vidste, at fundamentet skulle ned i frostfri dybde for at stå stabilt i jorden og ikke slå revner i murværket. Det var erfaringer, man fik gennem generationer af byggerier, siger Jørgen Andersen, der mener, at der er meget, vi kunne lære af de gamle mestre i dagens byggeri.

Lær af de gamle mestrer
- I dag bygger vi mange huse, der kun holder i 30 år. Materialerne er billige, og de kan ikke arbejde ordentligt sammen. Det er billigt på byggetidspunktet, men koster det dobbelte af byggeprisen, når de skal renoveres eller må rives helt ned, siger Jørgen Andersen og minder om de udenlandske betonboligkomplekser, man helt opgiver og bare sprænger i luften for at bygge helt nyt.

- Det er vigtigt, at materialerne er de rigtige, og at de er brugt rigtigt, hvis det skal kunne holde. Der udvikles så meget, der på papiret eller i laboratoriet ser lovende ud, men som ikke dur i praksis. Vi har f.eks. set det med cementmørtelen, der bliver så stærk, at den låser murstenene, så de knækker og laver store revner i murværket, siger Jørgen Andersen, der også gerne så, at man holdt mere fast i traditionerne fra det fuldmurede byggeri.

- Det er ikke nødvendigvis alle huse, der skal fuldmures. Bare dem der skal kunne stå for eftertiden; prestigebyggerierne. Det koster lidt mere at fuldmure, måske 300 kr. mere pr. kvadratmeter mur, men et kvalitetsbyggeri tjener sig hjem på langt sigt bl.a. i sparede vedligeholdelsesomkostninger, mener Jørgen Andersen, der ser en lurende fare i mange af de nye EU-normer, som forhindrer dansk byggeskik.

- Problemet kan være det, at man godkender nogle materialestandarder, der ikke er særlig hensigtsmæssige til byggerier i Danmark. Vi har specielle klimabetingelser, der er hårde ved materialerne, så ensretning af materialer til europæiske standarder kan give problemer, mener Jørgen Andersen, der har så meget tiltro til de gamle metoder, at han ikke er i tvivl om, at kirken i Gladsaxe også nok skal stå de næste 800 år.

Brochurer

Klimamål skal tilpasses ejendomsbranchens virkelighed

Klimamål skal tilpasses ejendomsbranchens virkelighed

EjendomDanmarks administrerende direktør, Jannick Nytoft, roser det nye klimaudspil fra Dansk Industri, men samtidig peger han på, at der er plads til forbedringer.

3F: Udenlandske virksomheder finder på alle mulige svinkeærinder

3F: Udenlandske virksomheder finder på alle mulige svinkeærinder

For 3F’s byggegruppe er det ikke uvelkomment, at den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, er socialdemokrat.

Utraditionel tømmerhandel blander sig med vækstkæmperne

Utraditionel tømmerhandel blander sig med vækstkæmperne

Østerbro Tømmerhandel Gruppen er netop nomineret til ’EY Entrepreneur Of The Year’, der er en af Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence

Boligminister vil have mange flere almene boliger

Boligminister vil have mange flere almene boliger

I dag tager boligminister Kaare Dybvad Bek første spadestik til 148 nye almene boliger i København og den slags byggeri vil han have meget mere af så vi får blandede boligområder med plads til alle