UgensErhverv.dk
YIT vil tredoble på vvs-områdetYIT fortsætter ufortrødent sin vækststrategi.

YIT vil tredoble på vvs-området

YIT vil tredoble antallet af vvs-ansatte inden for de næste to år.

13-11-2008

Ved at købe to fremtrædende vvs-virksomheder har teknik- og servicevirksomheden YIT oprustet markant på vvs-området inden for det seneste år. Og med en målsætning om at blive landsdækkende og tredoble antallet af vvs-medarbejdere fortsætter YIT sin ambitiøse strategi.


- Næte skridt på vejen til at blive landsdækkende på vvs-området er et vvs-kompetencecenter i Østjylland. Derudover skal staben udvides med en række vvs-montører i de 16 lokale servicecentre. I løbet af de næste to år forventer vi derfor at øge den nuværende vvs-stab på 100 ansatte til cirka 300 vvs-medarbejdere, fortæller YIT’s regionschef John Essemann.

YIT er i forvejen en af landets førende teknik- og servicevirksomheder med cirka 1.500 ansatte inden for el, ventilation og vvs.

”fortsættes…”
Baggrunden for at YIT øger fokus på vvs skyldes først og fremmest en stigende efterspørgsel fra YIT’s eksisterende kunder. Samtidig er vvs-kompetencerne med til at komplementere YIT’s stærke profil inden for energioptimering og teknikentrepriser.


- Vores kunder efterspørger i stigende grad energioptimering på både el, vand og varme, og derfor er vvs-faget en afgørende brik, der passer godt ind i vores forretning. Med tanke på EPC-aftaler, hvor investeringer i energibesparende tiltag finansieres af selve energibesparelsen, vil dette marked kun blive endnu større fremover, vurderer John Essemann.


Oprustningen på vvs-området skærper ligeledes YIT’s position som totalleverandør.


- Grænserne mellem fagene udviskes i stigende grad, og der er ikke altid en skarp opdeling af, hvem der udfører bestemte opgaver. Både for kunderne og vores egen forretning er der derfor en række positive synergieffekter forbundet med at udvide vores eksisterende kompetencer med vvs-området og samle det hele under ét tag, siger YIT’s regionschef.


De første skridt i YIT’s vvs-strategi er taget ved det seneste års køb af Monies & Andersens Eftf. samt Gerdes & Wesenberg, der nu udgør YIT’s kompetencecentre i henholdsvis København og Trekantområdet. Samtidig har opkøbene tilført YIT et stærkt fundament for den videre strategi på vvs-området.


- Hidtil har vi styrket vvs-området ved at opkøbe, men det betyder nødvendigvis ikke, at det også bliver strategien i Østjylland. Mange af vores lokale servicecentre er for eksempel skabt med organisk vækst” pointerer John Essemann.


- Samtidig har vi i forbindelse med købet af Gerdes & Wesenberg sikret os en erfaren styrmand i den tidligere ejer Jacob Gerdes. Han er udset en central rolle på vvs-området, både hvad angår et kompetencecenter i Østjylland og den øvrige forretningsudvikling.


tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.

Stop for håndværkehoteller

Stop for håndværkehoteller

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten