UgensErhverv.dk

Service-design på sundhedsområdet

Erhvervs- og Byggestyrelsen udbyder nu servicedesignprojekter inden for sundhedsområdet.

13-11-2008

Servicedesign er et nyt område, der giver danske designvirksomheder mulighed for at placere sig helt i front og være blandt de internationalt førende.


Som et led i realiseringen af regeringens vision om, at Danmark skal tilbage i verdenseliten inden for design, er der igangsat en større indsats vedrørende servicedesign i det offentlige.


Erhvervs- og Byggestyrelsen udbyder nu servicedesignprojekter inden for sundhedsområdet. Det sker i samarbejde med Danske Regioner og målet er, at finde egnede servicedesignprojekter.
Danske Regioner har inviteret alle regioner til at indsende forslag til projekter i brug af servicedesign inden for sundhedsområdet.


”fortsættes…”
Det er der kommet seks meget spændende projektforslag ud af. Projekterne handler om lægevagtfunktionen, behandlerhuse, genoptræningsplaner, patientforløb, patienthotel og sengestuen.


Erhvervs- og Byggestyrelsen opfordrer nu designfirmaer til at indsende projektskitser på de nævnte problemstillinger. Projektskitserne skal beskrive, hvordan designvirksomheden ved hjælp af servicedesign metoden forventer at løse opgaven således, at regionens herunder hospitalernes service over for regionens borgere/patienter forbedres.


Der er afsat i alt 2,5 mio. kr. til igangsættelse af tre til fire servicedesignprojekter inden for de ovennævnte områder. Projekterne skal sætte fokus på udvikling af processer og sammenhænge i de eksisterende ydelser med det formål, at borgerne oplever større kvalitet i de leverede ydelser.


Servicedesignprojekterne igangsættes januar 2009 og afsluttes maj/juni 2009.
De designfirmaer, der bliver udvalgt til at løse hvert ét projekt, vil hver kunne modtage mellem 500.000 kr. og op til 800.000 kr. til honorar og udgifter i forbindelse med udarbejdelse af projektet.

Regionen/institutionen afholder selv sine udgifter.


tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.

Stop for håndværkehoteller

Stop for håndværkehoteller

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten