Højhuse lettere i stål

Stålkonstruktioner har givet de senere års højhusbyggerier et lettere arkitektonisk udtryk.

15-09-2004

Lethed og transparens har været afgørende for valget af stålkonstruktioner til de seneste års højhusbyggeri

Af Niels Nielsen

Stål fører i konkurrencen med beton om at være det foretrukne konstruktionsmateriale, når der indenfor de sidste fem år er opført højhuse.
Arkitektonisk lethed og hurtigere montage er afgørende konkurrenceparametre, men entreprenørernes frasalg af interesser i betonelementindustrien har også betydning for den øgede anvendelse af stål.
De stigende verdensmarkedspriser lige nu på råstål vurderes ikke at få afgørende betydning for valget af stål i fremtiden.

Gennemsigtighed
Der er gået mode i højhusbyggeriet. De nye bydele i både hovedstaden og provinsen skal alle have et vartegn, der kan ses langvejs fra.
De sidste par års mest markante højhuse er Ferrings 80 m høje kontorbygning i Ørestad og KPMG’s 65 m høje domicil ved banegården i Århus.

I begge byggerier er stål valgt som materiale til de bærende søjler og bjælker.
Afgørende for valget af stål frem for beton har i begge byggerier været overvejelser om bygningens arkitektoniske udtryk.

- Det var vigtigt, at KPMG-huset fremstod som en let og gennemsigtig bygning, og det var kun muligt at opnå med bærende konstruktion med søjler og dæk i stål. Samtidig hang det godt sammen med facadens opbygning i glas og aluminium, forklarer projektchef Niels Bank fra NCC, der været totalentreprenør på højhusbyggeriet.

- Men prisen spillede selvfølgelig også en rolle. På daværende tidspunkt var stålprisen forholdsvis lav. I dag er den steget med omkring 50%.

Højhusbyggeriet i Århus gik i gang i 2002 og stod færdigt halvandet år efter til indvielse dette forår.
I både Ferrings og KPMG’s højhus indgår betonelementer til dækkonstruktionen og i sidstnævnte bygning desuden i den stabiliserende elevator- og trappekerne.

Betontradition
Indtil Ferrings kontorhus i Ørestad stod færdigt i 2002, har der i Danmark været en lang tradition for at bygge med beton – også når man skulle bygge højt.
Selv landets første af slagsen, Arne Jacobsens SAS-hotel ved Hovedbanegården på 70 m, der med den lette curtain-wall-facade efterligner en amerikansk skyskraber i stål, er bag glasset en betonkonstruktion. Det gælder også hovedstadsområdets øvrige højhuse: Hotel Scandinavia på Amager med 86 m, boligblokken Domus Vista på 102 m og landets højeste bygning, Herlev Sygehus på 120 m. Senest er Kobbertårnet på 62 m i den nye bydel Amerika Plads opført i betonelementer.

- En årsag til manglende traditioner for at anvende stål er, at der opføres ganske få højhuse i Danmark, og fordelene ved en hurtigere montage, som stålkonstruktioner giver, hvor tre etager kan bygges op ad gangen, opnås først for alvor ved bygninger af en vis højde, forklarer ingeniør og sekretariatschef i Dansk Stålinstitut Jørn Nielsen om baggrunden for de danske traditioner for beton.

- En årsag til, at stålkonstruktioner de seneste år har vundet i forhold til beton, kan findes i, at de store entreprenører i dag har solgt deres betonelementfabrikker fra, hvilket gør dem mere fleksible til også at vælge stål som en mulighed til de bærende konstruktioner.

Prisstigning
Selvom stålprisen er steget i den seneste tid, som følge af stor byggeaktivitet i Asien, vurderes materialet stadig at være et konkurrencedygtigt alternativ.

- I et byggeri som Ferring med en byggesum på 300 mio. kr. er der måske samlet anvendt for to millioner kroner stål. Så selvom prisstigningerne har været fra 20 til 80% afhængig af produkterne, så får de i den sidste ende en relativ lille betydning for bygherrerne, siger Jørn Nielsen og oplyser, at set i et langt perspektiv har priserne på stål været konstant nedadgående. De nuværende prisstigninger vurderes at være en enkeltstående top i en kortere periode.