UgensErhverv.dk

Mager finanslov for byggeriet

Finansloven giver ikke de nødvendige løft til renovering og vedligeholdelse, mener BAT-kartellet

11-11-2008

- Uanset hvilken målestok der anvendes, så er Finanslovsforliget på ingen måde tilstrækkeligt til at stoppe den værdiforringelse, der sker i de offentligt ejede bygninger og anlæg på grund af manglende renovering og vedligeholdelse.
Det siger formanden for BAT-kartellet, John Larsen.


- 100 mio. kr ekstra over 2 år til skoletoiletter, 200 mio. kr. ekstra over 5 år til trængte kommuner og 1 mia. kr. til anlæg, som ifølge formanden for Kommunernes Landsforening, Venstre borgmesteren Erik Fabrin, er gamle penge. Det blev det magre resultat for byggeriet af årets finanslovsforhandlinger, konstaterer John Larsen.

”fortsættes…”- Med et aktivitetsniveau i bygge- og anlægsbranchen der styrtdykker, med en ledighed der hastigt er på vej op, og med en regering hvis mantra det er at gentage, at der er mangel på arbejdskraft, burde man kunne have forventet lidt mere af Finansloven, mener BAT-formanden.


- Fra tidligere tiders lavkonjunkturer ved vi, at de ældre medarbejdere siver ud af arbejdsmarkedet. De fyres først og mange går på efterløn. Gennem de sidste 10 år er andelen af bygningsarbejdere mellem 55 og 67 år fordoblet.


Desuden har de unge svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og lærlingeindtaget er altid for nedadgående under en lavkonjunktur. Der er ingen grund til at tro, at dette billede ikke også vil gentage sig under en kommende konjunkturnedgang.


Hvis regeringen derfor ikke formår at holde byggeaktiviteten i gang, så vi kan holde på de ældre medarbejdere samtidigt med, at vi kan tiltrække og uddanne de unge, så kan argumentet om fremtidig arbejdskraftmangel blive en selvopfyldende profeti, advarer John Larsen.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.

Stop for håndværkehoteller

Stop for håndværkehoteller

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten