UgensErhverv.dk

DAV siger god dag til fremtiden

Dansk Auto-Værn tilfører søsterselskabet Byggebjerg Beton nyt forretningsområde med køb af Betonstøberiet Langå

10-11-2008

- I en periode med afmatning ønsker vi at gå imod strømmen og investere i fremtiden, siger adm. direktør Kaj Villy Jensen, Dansk Auto-Værn A/S (DAV) i Silkeborg.
Selskabet har netop købt Betontøberiet Langå, der udvikler og fremstiller produkter til jernbaneanlæg, perronbyggeri og trafikregulering. Dermed tilføres søsterselskabet Byggebjerg Beton A/S et nyt forretningsområde.


- Vi har store forventninger til, at overtagelsen af Betonstøberiet Langå´s aktiviteter kan få positiv betydning for os i fremtiden, siger direktør Kaj Villy Jensen.

”fortsættes…”Dansk Auto-Værn A/S har igennem de senere år udvidet sine aktiviteter med mange forskellige produkter som supplement til de kendte autoværn. Det gælder f. eks. trafikværn, rækværker, støjvægge, paddehegn, portaler, eftergivelige autoværns-ender og mastefundamenter.


- Med opkøbet af Betonstøberiet Langå tilføjer DAV en række produkter inden for trafiksikring, nemlig chikaner, helleanlæg, elementer til rundkørsler og desuden en række specialprodukter, som Betonstøberiet Langå har produceret efter kundespecifikke ønsker, siger Kaj Villy Jensen.
Betonstøberiet Langå brændte i sommer. Efterfølgende har Betonstøberiet Langå samarbejdet med DAV, der bl.a. har stillet lager- og produktionsfaciliteter til rådighed.


Betonstøberiet er en gammel virksomhed, der blev etableret af DSB i år 1900. En stor del af virksomhedens produkter anvendes ved ændringer og nybygning af perroner og andre aktiviteter i tilknytning til jernbanen. Disse produkter får stor betydning for DAV´s søsterselskab, Byggebjerg Beton A/S i Agerskov, Sønderjylland.


- Dansk Auto-Værn A/S opererer ikke inden for jernbanesektoren, men produkterne passer særdeles godt ind i Byggebjerg Beton A/S´s forretningskoncept. Derfor bliver salg og produktion af disse produkter til jernbanesektoren overtaget af vort søsterselskab, der dermed kan fastholde beskæftigelsen af sine 60 medarbejdere, siger Kaj Villy Jensen.


tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.