Danskernes flyttevilje foruroligende lav

Politisk håndsrækning kan blive nødvendig for at sikre mobiliteten, mener EDC-formand

30-10-2008

Danskernes mobilitet, dvs. vilje til at flytte, er på et historisk lavt niveau, viser nye beregninger. Det er et problem på arbejdsmarkedet hvor den lave mobilitet medfører såkaldte flaskehalsproblemer, hvor virksomheder udenfor byerne kan få svært ved at tiltrække arbejdskraft med de rigtige uddannelser og ressourcer.
Formanden for mæglerkæden Poul Erik Bech råber nu vagt i gevær og opfordrer politikerne til at styrke mobiliteten.


Værst ser det ud for ejerlejlighederne, hvor mobiliteten siden 1998 har udviklet sig fra en gennemsnitlig ejertid på 8,4 år til omtrent 18 år i dag. Tallet er udtryk for hvor længe ejeren bebor sin lejlighed før den sælges. Villaejernes mobilitet er på bare tre år gået fra 19,5 år til 27 års gennemsnitlig ejertid i dag.


”fortsættes…”
- Tallene er et spejl af den øjeblikkelige situation på boligmarkedet, hvor det lave salg er en reel forhindring for mange, der gerne vil videre til f.eks. et nyt job i en anden del af landet, siger Poul Erik Bech og tilføjer, at specielt i en tid med mangel på arbejdskraft er det vigtigt at sikre en høj mobilitet. Og så er det bekymrende, at vi netop nu ser den historisk laveste mobilitet.


Den lave mobilitet i ejerboligen øger samtidig presset på lejeboligsektoren, med en uhensigtsmæssig fordeling af boligerne til følge.
Poul Erik Bech opfordrer derfor politikerne til at se på initiativer der kan fremme mobiliteten. Det kan gøres uden at staten mister indtægter blot ved at omlægge afgifterne.


- Mobiliteten kan fremmes ved at man nedbringer omkostningerne i forbindelse med flytningen. Her tager staten sig jo godt betalt både i form af tinglysnings- og stempelafgifter. I alt tjener staten typisk mellem 30.000 og 70.000 kr. i hver eneste ejendomshandel.


EDC-formanden peger konkret på en graduering af stempelomkostningerne, således at mobiliteten stimuleres uden at staten mister indtægten:


- Som det er i dag, betaler alle samme afgift, uanset om man har boet 2 eller 30 år i boligen. Men den boligejer, der kun har boet 2 år i boligen, har i øjeblikket sjældent noget overskud ved handlen, og så gør 50.000 kr. til staten ondt. I modsætning hertil står den gældfri boligejer, deri gennemsnit i dag står tilbage med 2 mio. kr.


Hvis man graduerer stempelafgiften, således at der ikke skal betales afgift de første 5 år af ejertiden mod en forhøjet afgift til de, der alligevel sælger med stort overskud efter eks. 20 års ejertid, øger man mobiliteten uden at det koster statskassen penge, siger Poul Erik Bech.

- tøtte