UgensErhverv.dk
Beton-møbler hitter i AalborgBetonworkshop 08 summede af kreativ aktivitet i i

Beton-møbler hitter i Aalborg

Workshoppen Beton 08 har skab dialog mellem 300 Aalborg-studerende

27-10-2008

Tre produktionshaller fulde af kreativt udformede bænke af beton. Det var det færdige resultat, da næsten 300 studerende fra tre forskellige uddannelsesinstitutioner i Aalborg mødtes i sidste uge for at blive klogere på et af verdens vigtigste byggematerialer.
Betonmøblerne skal nu opstilles i Golfparken i Aalborg som en del af Dansk Flygtningehjælps projekt med ”dialogbænke”.


Inden for en nær fremtid vil de besøgende i Golfparken i Aalborg kunne se resultaterne af den store Betonworkshop ’08. En del af de fire dages undervisning og konkurrence gik nemlig ud på at designe, konstruktionsberegne og støbe dialogmøbler af beton. Projektet indgår i ”Året for Interkulturel Dialog”, hvor Dansk Flygtningehjælp blandt andet opstiller dialogbænke rundt om i landet.

”fortsættes…”

På det faglige plan handlede Betonworkshop ’08 om, at fremtidens byggefolk skal lære hinandens kompetencer at kende, så de forskellige faggrupper bliver bedre til at arbejde sammen. De rekordmange deltagere var derfor sat sammen i grupper på tværs af ellers så forskellige uddannelsessteder som Aalborg Universitet, NOEA (Nordjyllands Erhvervsakademi) og AMU Nordjylland.


- Og det fælles arbejde om et konkret produkt var både en stor udfordring og en lærerig oplevelse, fortæller én af de vindende deltagere, ingeniørstuderende Asger Tau Mortensen fra Arkitektur & Design på Aalborg Universitet.


- Vi har været en meget blandet flok, og det har givet nogle gode diskussioner. Eksempelvis har vi som designere haft nogle idéer, der måtte tilpasses efter, hvad der rent faktisk kunne lade sig gøre at støbe. Så vi har både lært noget om at samarbejde og en masse om beton, fortæller Asger Tau Mortensen.

Lektor Lars Pedersen fra Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet var blandt dommerne, og han roser deltagernes kreativitet.

- Det er ikke nødvendigvis de grupper, som har fået de gode idéer, der har været bedst til at udføre dem i praksis. Men generelt har opfindsomheden været stor, og vi har prøvet at vægte både kreativitet og håndværksmæssig kunnen i bedømmelsen, forklarer han.


Workshoppen, der blev holdt for fjerde år i træk, er arrangeret af Center for Betonuddannelse, som ud over de aalborgensiske uddannelsessteder også tæller Aalborg Portland, Teknologisk Institut og Dansk Byggeri.


Det overordnede mål med centret er at skabe sammenhæng mellem uddannelse, industri og forskning, når det handler om verdens vigtigste og mest anvendte byggemateriale, beton. Center for Betonuddannelse har tidligere modtaget Dansk Byggeris uddannelsespris.


- tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg