UgensErhverv.dk

Bæredygtighed handler om langsigtede løsninger

Det er investorerne og bygherrerne, der ligger inde med nøglen, hvis Danmark ikke skal sakke længere bagud indenfor bæredygtigt byggeri

23-10-2008

- Byggeriet og danske byggepladser er storforbrugere af energi, og man bør åbne øjnene for at tænke mere langsigtet og herved spare på energien, når der vælges byggematerialer og produktionsmetoder. De der sidder på pengekasserne tænker først på profitten, men de kommer til at lære at tænke anderledes, hvis de skal følge med de lande, der allerede nu ser det som en selvfølgelig ting at vælge energirigtigt.

Opsangen kommer fra den anerkendte hollandske arkitekt Willem Bruijn, som gæster Ålborg d. 29.-30. oktober i forbindelse med Bolig+ Effekt konferencen, der handler om klima og bæredygtigt byggeri.

Willem Bruijn er til daglig arkitekt og seniorpartner i det østrigske firma ’Baumschlager & Eberle Architechten’, der er med helt i front, når det gælder bæredygtigt byggeri.

- Dem der for alvor kan gøre en forskel er investorerne. De skal tænke i langtidsholdbare løsninger og ikke på, at de skal have deres penge igen i løbet af en kort periode, siger Willem Bruijn der dertil forklarer, at en virksomhed, der investerer i et byggeri, bør tænkte 100 år frem i tiden i stedet for 10-20 år.

Pointen er, at det på sigt er meget mere profitabelt at bygge noget, der i første omgang virker dyrere, men som over en længere tidshorisont er mere rentabelt, idet omkostninger til renovering, forbedringer og drift minimeres, mener han.

Fortsætter...Attraktivt nu og i fremtiden
Hos Bolig+, der er sammensat med det formål at fremme bæredygtigt byggeri i Danmark og styrke den danske byggebranche på det internationale marked, er formand Kurt Emil Eriksen helt enig med Willem Bruijn i, at det er sund fornuft at tænke bæredygtigt, også når det gælder pengepungen.

- Det er jo tydeligt, at folk også tænker i kvalitet. Hvis vi for eksempel ser på funkisvillaer fra 30´erne, så er ejerne vilde med dem. Husene fra dengang er lavet af gode solide materialer og er smukt udformede. Vi skal også nu og i fremtiden fokusere på at skabe noget, som er attraktivt. Så får det større værdi, og det er både godt for beboerne og investorerne, siger Kurt Emil Eriksen.

Har tænkt på miljø og klima i 20 år
Men hvad er det, der gør, at andre lande er foran Danmark? Willem Bruijn fortæller, at i lande som Schweiz er der en lovgivning, der gør det favorabelt for investorerne at bygge bæredygtigt. Tillige har man i de omtalte lande tænkt på miljø og indeklima i over 20 år, når man byggede, og den tankegang er nu så integreret, at det er det helt naturlige valg for investoren og bygherren.

Faktaboks:
Ifølge Dansk Byggeri står bygninger for 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark. Man regner med, at der er ca. 450.000.000 etagekvadratmeter opvarmede bygninger samlet i landet.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg