Byggetekniske undersøgelser giver sikre altaner
22-10-2008
Altaner er et absolut gode for de mange, der fra deres lejligheder vil have et frisk pust fra naturen udenfor. En lille oase, hvor livskvaliteten stiger nogle grader.
Men altanerne er også en kilde til evig uro; afsprængning af beton, revnedannelser, rustudfældninger og gennemsivning af vand. Alt sammen faresignaler, der nok kan få det til at gibbe en del i enhver boligforening og i professionelle ejendomsadministratorer.
- Det vanskelige spørgsmål rejser sig nemlig straks: skal altanen rives ned med stort tab af livskvalitet for beboerne til følge, eller kan den repareres, uden at det koster den nok så bekendte bondegård?, fremhæver marketingkoordinator Esben Rosenberg Sørensen, FORCE Technology, der foretager byggetekniske undersøgelser af altaner.
”fortsættes…”Der findes mange målemetoder, der kan kaste lys over skadernes årsag og omfang. FORCE Technology anvender ofte en kombination af flere forskellige metoder for at få et helhedsbillede.
Manglende vandafledning på overflader, utætte samlinger, fuger, støbefejl i overfladen og støbeskel samt revner er hyppige årsager til betonskader, og i de fleste tilfælde vil en visuel inspektion give et fingerpeg om problemets karakter.
Supplerer man den visuelle inspektion med ophugning og udboring af betonkerner og ikke destruktive målinger, får man et meget præcist skadesbillede. På baggrund af disse data kan der opstilles et realistisk renoveringsforslag, som er langtidsholdbart.
- Alt for mange betonreparationer sker i dag uden en sikker viden om, hvad den egentlige årsag til skaderne er. Uden den viden er enhver reparation dømt til at være midlertidig, for skaden vil dukke op igen. Det kan vise sig at være endog meget dyrt at træffe beslutninger på baggrund af manglende viden. Skal der findes en varig løsning, må der sættes en effektiv stopper for skadesårsagen.
Derfor er en grundig byggeteknisk undersøgelse, som FORCE Technology f.eks. leverer, fundamentet for en pålidelig renoveringsindsats, fortæller ekspert hos FORCE Technology Brian Kofoed.
- Samarbejdet kan også handle om rådgivning i forbindelse med finansiering via Landsbyggefonden, som FORCE Technology også periodisk har samarbejde med. Vi kender de formalia og papirgange, der er i forbindelse med at søge om tilskud til finansiering af f.eks. altanrenoveringer hos Landsbyggefonden. For mange boligforeninger er det en stor lettelse, siger Allan Lion Kristensen, FORCE Technology.
- Vi ved, at der er et stort behov for vedligeholdelse af især de ældre betonkonstruktioner i boligmassen. Vi ved også, at mange boligforeninger er lidt tilbageholdende med initiativer på grund af dystre økonomiske udsigter.
Men netop ved at få foretaget en byggeteknisk undersøgelse af betonens tilstand kan der lægges en realistisk strategi og tidsplan for vedligeholdelsen og den tilhørende økonomi. Man bliver i stand til at prioritere opgaverne, så enten de vigtigste tages først eller flere relaterede opgaver udføres på samme tid. Alt andet lige fører dette også en økonomisk besparelse med sig, fremhæver Allan Lion Kristensen.
- tøtte
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tysk kvalitets siden 1860!
Fra Typehus til Drømme Villa
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur
Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg