UgensErhverv.dk

Sorte skyer over skrotbranchen

Finanskrisen rammer nu med fuld styrke virksomhederne i GenvindingsIndustrien, som i de seneste måneder har oplevet en nedtur uden sidestykke.

22-10-2008

Der er krise i skrotbranchen. I de seneste år er prisen på skrot ellers gået opad og opad, og branchen har kunnet afsætte alt, hvad man kunne producere. Men på få måneder er udviklingen vendt til det stik modsatte. Det fastslår organisationen Dansk Erhverv.


Priserne på jernskrot er således faldet mere end 60 procent gennem de seneste uger, og for metaller i øvrigt er der noteret et prisfald på mere end 30 procent. Men det er ikke alene prisfaldet, der plager - branchen oplever nu også problemer med at afsætte det oparbejdede skrot, jern og metaller.


Det skyldes især, at de store aftagere i udlandet – bl.a. stålværker – har lagrene fyldt op og derfor har lukket for opkøb af jern- og metaller til produktion af nye råvarer. GenvindingsIndustriens virksomheder brænder inde med en stadigt voksende mængde materiale, som ikke kan afsættes, og det giver likviditetsproblemer. Adskillige virksomheder har i de seneste måneder måtte notere tab og tilbagegang i millionklassen.

”fortsættes…”- Spørgsmålet er, hvor længe branchens virksomheder kan holde til denne udvikling. Der er næppe tvivl om, at en længerevarende krise vil betyde, at de mindre virksomheder i branchen vil få det vanskeligt, siger markedsdirektør i Dansk Erhverv Steen Rytlig.


Den store nedgang kommer efter en længere periode med optur. Branchefolk mente tidligere på året, at råvareknaphed og højere miljøbevidsthed ville holde skrotpriserne på et fortsat højt niveau
Men de første tegn på, at opturen var ved at stoppe, kom imidlertid i juli måned, og siden er det gået stærkt – de seneste ugers finanskrise har for alvor trykket på bremsen.


- Skrotmarkedet er yderst konjunkturfølsomt, og vi ser nu for alvor, hvor uforudsigeligt markedet er. Skrotbranchen er vant til at agere på et marked, hvor priserne afstemmes på de internationale råvaremarkeder. Men det prisfald, man har oplevet i de sidste uger, er usædvanligt stort, siger Steen Rytlig.


GenvindingsIndustrien håber, at de forskellige redningspakker, der er sat i værk rundt omkring i USA og Europa, vil stabilisere markedet og dermed efterspørgslen efter jern og metaller og sekundære råvarer i øvrigt.


- tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg