UgensErhverv.dk
Kunst fuldender Bispebjerg Bakke- Foto: Jacob Bekker Hansen.

Kunst fuldender Bispebjerg Bakke

Funktionelle skulpturer af Bjørn Nørgaard til friarealer omkring kunstnerisk boligbebyggelse

21-10-2008

Boligbyggeriet Bispebjerg Bakke på Ydre Nørrebro i København er som en stor skulptur. Kobbertaget bølger i en stor sammenhængende bevægelse og væggene kurver i tilsvarende bløde buer.

Udformningen af projektet er foretaget af kunstneren Bjørn Nørgaard i samarbejde med Boldsen & Holm Arkitekter, og førstnævnte får også lov at afsluttet byggeriet med en række specielle kunstværker, som vil præge arealer omkring boligerne.

- Huset er skulpturen, så yderligere skulpturelle elementer måtte derfor som huset kombinere skulptur og funktion. Da Jesper Holm og jeg i forløbet har diskuteret, hvordan vi kunne "socialisere" friarealerne, besluttede jeg at udforme disse "funktionelle skulpturelle elementer", til at se på, at røre ved, sidde på, kravle på... altså bruge på alle mulige måder, udtaler Bjørn Nørgaard inden afsløringen af kunstværkerne ved et offentligt arrangement på mandag den 27. oktober.

´´Alle interesserede er velkomne til arrangementet, hvor der er gratis adgang. Dagen byder på bl.a. på en introduktion til byggeriet af adm. direktør i Realea, Peter Cederfeld, og på tale af billedhugger Bjørn Nørgaard.

Der vil i dagens anledning også være mulighed for at besøge lejligheder i boligkomplekset, der er opført af Realdania´s ejendomsselskab, Realea, i samarbejde med Håndværkerforeningen.

Adressen er Bispebjerg Bakke 20, København NV, ved legepladsen i tidsrummet kl. 15.30–17.30.

Idéen til byggeriet Bispebjerg Bakke opstod ved et møde mellem billedkunstneren Bjørn Nørgaard og formanden for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, Klaus Bonde Larsen. Den fælles vision var at skabe et byggeri med en nærmest skulpturel fremtoning, baseret på det gode håndværk og de bedste materialer.

Drømmen er baseret på tanken om, at kunsten skal påvirke samfundet, og at det som vi omgiver os med har indflydelse på vores livsglæde. Denne tanke er kombineret med glæden ved at udvise omhu for omgivelserne - og at bevise, at det kan betale sig at bygge i en kvalitet, der holder.

- nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg