Rendegraver fra CMI fylder hullet i JMMs maskinprogram
16-10-2008
JMM har ikke før kunnet tilbyde en rendegraver, men har nu har taget den udfordring op gennem et samarbejde med det tyrkiske CMI.
Og det er ifølge JMM tilmed en både pris- og motorstærk rendegraver af den førervenlige slags.
Der er to nye rendegraver-modeller på markedet; CMI 885 og 888.
Ifølge CMI rammer de to rendegravere lige ned blandt de mest populære og alsidige af konkurrenternes maskiner.
- Der er næppe tvivl om, at det vigtigste salgsargument bliver prisen, men CMI byder på meget andet end lige god økonomi, hedder der fra JMM.
”fortsættes…”
Førerkomforten er i top. Ved indretningen af kabinen er der lagt stor vægt på ergonomi og nemme ind- og udstigningsforhold.
CMI var en af pionererne inden for næste-generations kontrolsystem – hydraulisk styret joystick-kontrol – der tillader føreren at styre maskinen med et minimum af kræfter. De enkelte joysticks er anbragt på søjler der kan flyttes rundt, så føreren altid arbejder mest bekvemt med al den plads omkring sig, han kan ønske.
CMI beskriver selv systemet som lige så bekvemt som man finder det i egentlige gravemaskiner. Selve kabinen er også indrettet med tanke på førerens komfort og velbefindende. Udsynet er sikret med store ruder af tonet sikkerhedsglas og der er synlige og hørbare alarmer på alle maskinens vigtigste funktioner.
Selve motoren har CMI hentet hos Perkins. I 888-modellen er der en 4,4 liters 74,5 kW (2.200 omdr./min.) turboladet motor med modelbetegnelsen 1104C-44T. Motoren lever op til EU´s emissionskrav og bruger ikke overvældende meget brændstof. CMI har desuden gjort en del ud af at gøre rendegraveren servicevenlig.
Cylinderen er monteret med bolte, hvilket gør det hurtigt og ukompliceret at skifte en cylinder, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Motorhjelmen kan vippes, så adgangen til maskineriet er nemt ved service eller reparationer. Køleren til transmission og hydraulik kan vippes ud, så rengøringen bliver
nem, uden det er nødvendigt at afmontere nogen slanger.
Desuden er koblingerne til eksternt udstyr forseglet for at forhindre indtrængen af støv og skidt.
CMI rendegraveren forhandles i Danmark af JMM Group A/S, herunder både af Johannes Møllers Maskiner og Stemas Maskinsalg A/S.
- tøtte
Markedsledende i afvandingsteknik
Læs det nyeste om vinduer. Udgives i samarbejde med VinduesIndustrien
Læs september 2023 udgaven her
Arbejdsbelysning til professionelle håndværkere
Læs november 2023 udgaven her
Et indslag på TV2 News viste mandag, at man alt for ofte i landets skove finder ulovligt deponeret asbest. Simple krav kan dog ifølge Dansk Håndværk bremse dumping af asbest i naturen
Den grønne tænketank CONCITO har sendt Folketinget et række forslag til lovændringer for en ”ressource effektiv byggesektor”
Fårup Sommerland kan fejre 50 års jubilæum med et indgangsparti i store, bejdsede limtræbjælker af nordsvensk gran
Tre døde og seks kom til skade, da betontag i 25 meters højde bristede ved opførelsen af nyt biogasanlæg på Fyn