UgensErhverv.dk

Små virksomheder tvivler på fremtiden

Mange små virksomheder frygter dårligere tider og især byggevirksomheder tvivler på et egentligt overskud de kommende 6 måneder

10-10-2008

- Der er ingen tvivl om, at mange selvstændige er påvirket af krisen. Lige nu er alt usikkert, og det præger forventningerne. Derfor er der også mange især byggevirksomheder, der ikke tør tro på et egentligt overskud de kommende 6 måneder, siger Søren Nicolaisen, cheføkonom i Håndværksrådet.


Håndværksrådets konjunkturbarometer viser, at forventningerne til årets resultat er faldende i mange mindre virksomheder efter den seneste tids markante uro på de finansielle markeder.
Der er dog stadig flere virksomheder, der forventer fremgang end tilbagegang på bundlinjen, viser analysen, hvor knap 1.000 virksomheder har svaret i sidste halvdel af september måned.

”fortsættes…”- Langt de fleste virksomheder er endnu ikke en del af krisen - men de frygter den. Vi kan se, at knap 20 pct. af virksomhederne mangler ordrer, men samtidig er der godt 20 pct. der mangler arbejdskraft. Så billedet er meget mudret, siger Søren Nicolaisen.


Han vurderer, at virksomhederne gennemgående er solide efter nogle gode år og derfor relativt velpolstrede til en periode med mindre efterspørgsel. Men de, der oplever det, er naturligvis ikke glade for, at kunderne lader flere af deres penge blive i lommen.


- Bliver krisen langvarig, vil vi se flere lukninger og konkurser. Stadig flere virksomheder frygter samtidig, af de ikke kan få finansiering i banken. Og det selvom langt de fleste virksomheder har fået de lån, de har efterspurgt, når de var i banken. Vilkårene er dog strammet, og man skal være bedre forberedt nu end tidligere, når man sidder over for bankrådgiveren, fremhæver Søren Nicolaisen.


Analysen viser, at de små og mellemstore virksomheders tillid er aftagende i hele landet, men mest negative er virksomhederne i hovedstadsregionen. Det er også i hovedstadsregionen, at flest virksomheder melder om vigende efterspørgsel.

- tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg