UgensErhverv.dk

Statsgaranti for finansiel stabilitet

Staten spænder sikkerhedsnet ud under den finansielle sektor

06-10-2008

Regeringen har indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre samt med den finansielle sektor, der skal sikre fortsat finansiel stabilitet i Danmark.


Aftalen indebærer, at staten sammen med den finansielle sektor spænder et sikkerhedsnet ud, så alle indskydere og andre simple kreditorer får fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter i Kongeriget Danmark. Med aftalen sikrer parterne, at der skabes tryghed, således at pengeinstitutterne igen vil låne likviditet til hinanden.


Aftalen har form af en slags forsikringsordning for finanssektoren. Staten støtter op med en statsgaranti og en sikkerhed for, at borgere og andre kreditorer ikke taber penge i et pengeinstitut.
Til gengæld betaler finanssektoren et stort milliardbeløb i indskud til ordningen og en forsikringspræmie (garantiprovision) til afdækning af tab.
For at være med i ordningen bidrager pengeinstitutterne over de næste to år med op til 35 mia. kr. Aftalen kan forlænges, hvis der er behov for det.

"fortsættes..."


- Regeringen har valgt at handle nu. Den internationale finansielle krise har som bekendt medført, at pengemarkedet er fastfrosset, og det har betydet, at det er yderst vanskeligt for selv sunde og veldrevne danske banker at tilvejebringe den nødvendige likviditet. Blev der ikke fundet en løsning, ville det få alvorlige konsekvenser for landets virksomheder og borgere, siger vicestatsminister, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen.


- Med aftalen spænder vi et sikkerhedsnet ud, så bankkunder og andre simple kreditorer har fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter i Danmark. Det skal sikre den finansielle stabilitet ved at bidrage til, at pengeinstitutterne igen vil låne ud til hinanden.
For ganske almindelige bankkunder betyder aftalen, at de er sikre på, at få hele deres indestående retur – selv om deres bank eventuelt skulle gå konkurs. Som reglerne er i dag er bankkunder sikret 300.000 kr.
Regeringen handler nu for at komme problemer i forkøbet. Der er tale om rettidig omhu, siger Lene Espersen.


Der er lagt vægt på, at sektoren går forrest og viser ansvar. Den finansielle sektor bidrager med op til 35 mia. kr. svarende til ca. 2 pct. at BNP.
I praksis er der tale om, at den danske stat har solgt en forsikring til den finansielle sektor.
Sektoren betaler en selvrisiko på 10 mia. kr. og en basisforsikringspræmie på 15 mia. kr. over to år, der kan forhøjes med yderligere 10 mia. kr. hvis det bliver nødvendigt. Til gengæld støtter staten op med en statsgaranti og en sikkerhed for, at borgere og andre kreditorer ikke taber penge i et pengeinstitut.


I modsætning til hvad man har set i andre lande, ønsker regeringen ikke at gå ind og overtage og drive pengeinstitutter. Derfor er der spændt et generelt sikkerhedsnet ud. Det skal også ses i lyset af, at vi i Danmark har mange pengeinstitutter. Samtidig vil et afviklingsselskab, der oprettes til lejligheden, sælge eller afvikle eventuelle pengeinstitutter, som kommer i nød, på en case-by-case basis.
Ved en sådan afvikling vil regeringen lægge vægt på, at aktionærerne og anden risikovillig kapital tabes først.


Der er i løsningen lagt vægt på, at sikkerhedsnettet modsvares af, at sektoren udviser tilbageholdenhed og bruger de to år på konsolidering.


- tøtte

Brochurer

Entreprenørstop bør også gælde mod social dumping

Entreprenørstop bør også gælde mod social dumping

Står det til 3F, skal det være nemmere for myndighederne at gennemføre entreprenørsop på byggepladserne

Forskere: fire ud af fem nybyggerier bør sløjfes

Forskere: fire ud af fem nybyggerier bør sløjfes

Det vigtigste skridt mod en grønnere byggebranche bliver at bygge meget færre nye kvadratmeter, fremhæver danske forskere

Statsautoriseret tyveri mod skatteydere og virksomheder

Statsautoriseret tyveri mod skatteydere og virksomheder

Danskerne betalte sidste år i gennemsnit mere end 20.000 kroner for meget til staten i skatter og afgifter. Der har i alt i perioden 2010-2024 været et fejlskøn på 832 milliarder kroner ekstra til statskassen

6.879 ton asbest fra nedrivning af kun 57 minkfarme

6.879 ton asbest fra nedrivning af kun 57 minkfarme

Dertil kommer 6199 ton asbestholdig jord. Intet reelt overblik omkring den endelige regning