Akershus Universitetssygehus af C.F. Møller sætter nye standarder for hospitalsbyggeri
03-10-2008
Norges nye store hospital, Akershus Universitetssygehus, sætter nye standarder for hospitalsbyggeri. Arkitekturen er styret af en stærk vilje til at sætte patienten i centrum, der er masser af dagslys,ligesom der forventes store driftsgevinster med hightech logistikløsninger.
Hospitalet blev taget i brug 1. oktober og det er danske danske C. F. Møller, der har tegnet sygehuset efter førstepræmie i international arkitektkonkurrence helt tilbage i år 2000.
- I ni år fra konkurrenceforslaget og frem til realiseringen har dette projekt fyldt vores hverdag. Det opleves næsten, som når ens børn flytter hjemmefra. Man er stolt og vemodig på samme tid, fortæller Klavs Hyttel, partner i Arkitektfirmaet C. F. Møller, der har stået i spidsen for projektet.
Det nye universitetssygehus er ikke et traditionelt institutionsbyggeri. Det er et venligt, uformelt sted med åbne og overskuelige omgivelser, der kommer patienter og pårørende i møde.- Tryghed er et kodeord i sygehusbyggeri. Trygheden skal både favne det effektive, det teknologiske og dagligdagens velkendte rammer. Det er på denne knivsæg, vi har skabt den arkitektoniske attitude i byggeriet, siger Klavs Hyttel.
Sygehusets forskellige afsnit er forskellige i deres dimensioner, form og udtryk. Dette er med til at skabe en varieret visuel oplevelse, samtidig med at det er let at orientere sig i området.
Dagslys til alle arbejdspladser, udsyn til landskabet og kontakt til det fri har haft høj prioritet i udformningen af bygningsanlægget. En glasoverdækket hovedgade, hvor træ er det dominerende materiale, forbinder bygningerne og funktionerne. Glasgaden er sygehusets hovedfærdselsåre og er bygget op som en serie af torve med forskellig karakter og funktioner såsom kiosk, apotek, frisør, kirke og café.
Desuden er hospitaltet udstryet med avancerede logistikløsninger. 20 automatiske, førerløse vogne finder selv vej, tager elevatoren og stopper, hvis forbipasserende går i vejen. De forsyner hele sygehuset med blandt andet sengetøj og andet materiel. En automatiseret lægemiddelsforsyning sender via rørpost medicinen direkte til patienten.
Lægen rekvirerer medicin via pc, hvorefter farmaceuten starter produktionsrobotten, som producerer, pakker og leverer. Et sugeanlæg håndterer 80 % af sygehusets skrald og vasketøj. Og hver seng har sin egen patientterminal med bl.a. elektronisk journal, internetadgang, tv, telefon, underholdning og information. Alt sammen intelligente logistiksystemer, som sparer tid og mandskab.
Kunsten på Nye Ahus tilbyder gratis berigende oplevelser til patienter, personale og pårørende. Kunstprogrammet inkluderer i alt 12 store værker, og der satset på både unge og etablerede nordiske kunstnere med forskellige udtryksformer. Dansk kunst er repræsenteret ved Troels Wörsel med et seks meter højt og fire meter bredt maleri ved hovedindgangen, og Julie Nord med tegninger, som hun har malet direkte på væggen i sygehusets børne- ungdomsklinik.
Fakta Nye Ahus, Akerhus Universitetssygehus
- Byggestart: 1. marts 2004
- Det tog 1512 dage fra første spadestik blev taget, til de første afdelinger flyttede ind i det nye sygehus
- 1400 personer fra 37 forskellige nationer har arbejdet på byggepladsen. Tilsammen er der blevet lagt over 6,2 millioner arbejdstimer for at bygge det nye sygehus.
- Akershus Universitetssygehus dækker 13 kommuner med tilsammen ca. 340.000 indbyggere.
- Har ca. 4600 ansatte, hvoraf 426 er læger.
- Det nye sygehus har plads til 50.000 indlagte patienter og 21.000 operationer om året.
- Antal senge: Somatiske: 555, Psykiatriske: 216, Rusbehandling: 27
- Det nye sygehus har 22 operationsstuer
- Sygehuset har verdens største automatiske prøvehåndterings- og analysesystem.
- De nye bygninger er på 137.000 m2
- Har kostet 7,6 mia. norske kroner at opføre
- Bygherre: Helse Øst RHF
- nn
Alt i gulve til boliger, kontorer, skoler og offentlige bygninger
Individuel design og høj kvalitet til indvendige døre – dansk producerede
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Tagdækkernes faldsikringssystem
Læs september 2023 udgaven her
Arbejdsbelysning til professionelle håndværkere
Læs november 2023 udgaven her
Professionelle befæstigelse og fastgørelsesprodukter
Energieffektive luftbehandlings-løsninger. Ideelt og kontrolleret klima
Akustiske loftsystemer der sikrer god lyd og økonomiske løsninger
Kemp & Lauritzen har ambitionen om at være det driftssikre støttepunkt i den grønne omstilling og en aktiv del af den danske byggebranche, når det gælder om at være teknisk operatør
995 bilister i høj fart på Østjyske Motorvej E45 kan se frem til at modtage en bøde efter tre kontroller syd for Vejlefjordbroen. Vanvidsbilist taget om natten med 229 km/t
Midt- og Vestsjællands Politi har ganske god beskrivelse af det køretøj, der blev anvendt ved henkastning af asbestplader
Ikke mindre end 77 procent af TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder svarer i undersøgelse, at de administrative byrder er stigende. Det hæmmer både vækst, effektivitet og konkurrenceevne