Idrættens Arkitektpris er en ny pris, der uddeles 13. november til en arkitekt, der har skabt smukke og funktionelle rammer omkring dansk idrætsliv.
01-10-2008
Danmarks bedste idrætsarkitekt skal kåres torsdag den 13. november. Her uddeler kulturminister Carina Christensen Idrættens Arkitektpris på Kunstakademiets Arkitektskole i København torsdag den 13. november.
Det bliver til den arkitekt eller tegnestue, der har ydet et særligt bidrag til udviklingen af idrættens arkitektur i bred forstand.
- Idrættens Arkitektpris er et led i regeringens arkitekturpolitik. Prisen skal bidrage til at sætte fokus på nytænkning og kvalitet indenfor idrætsbyggeri og på den væsentlige rolle, som arkitekterne spiller for vores fysiske omgivelser. Jeg håber, at den nye pris kan være med til at øge vores bevidsthed om arkitekturens betydning for den gode idrætsoplevelse, siger kulturminister Carina Christensen.
Prisen gives en arkitekt/tegnestue, der har:
- Bidraget til udviklingen af idrættens bygninger eller udendørs anlæg.
- Sat bemærkelsesværdige standarder med overraskende og nyskabende løsninger.
- Demonstreret evne til at aflæse det moderne, mangfoldige idrætsbillede.
- Formået at skabe løsninger, hvor udformning, forløb, lys, akustik og materialevalg inspirerer de planlagte aktiviteter.
- Skabt anlæg, der indgår som en integreret del af det lokale miljø.
- Udformet idrætsanlægget til et overbevisende og åbent samlingssted for det omgivende samfund.
- Kombineret idrætsarkitekturen med udfoldelsesmuligheder for andre sider af kulturområdet.
Alle brugere af idrætsanlæg, arkitekter og priskomitéens medlemmer kan indstille kandidater til Idrættens Arkitektpris. Det sker ved at sende en begrundet indstilling til priskomitéen.
I forbindelse med overrækkelsen af Idrættens Arkitektpris vil der samtidig blive uddelt en talentpris til årets bedste idrætsprojekt blandt afgangsopgaverne på landets arkitekt- og designskoler.
Idrættens Arkitektpris består af et rejselegat på 80.000 kr. Talentprisen består af et rejselegat på 25.000 kr.
- mir
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tysk kvalitets siden 1860!
Læs marts 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur
Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg