UgensErhverv.dk

Gratis computer til studerende

På fredag er der gratis PC’er til nye ingeniørstuderende

01-10-2008

Både de studerende, deres undervisere og de sponsorerende virksomheder har været begejstrede for idéen om at forære nye studerende på Energiteknik ved Aalborg Universitet en bærbar computer.
Mange har efterspurgt en gentagelse af initiativet fra 2007, så på fredag er der gratis PC’er til de nye ingeniørstuderende.


Initiativer byder på fordele for alle parter. De studerende sparer udgiften til den nødvendige PC, universitetet får mulighed for at planlægge en del af undervisningen på nye måder, og virksomhederne kommer i kontakt med fremtidens meget eftertragtede energiingeniører.


"fortsættes..."Idéen opstod sidste år, og erfaringerne er meget positive.
- De studerende har kunnet integrere deres kurser, projekter og laboratoriearbejde, ganske som vi ønskede det. Vores undervisere har også været meget begejstrede, og vi har ikke engang set de største fordele endnu.
For på uddannelsens andet år kommer der endnu større sammenhæng mellem laboratoriearbejdet og gruppernes projektarbejde, så her får de studerende for alvor glæde af at kunne bruge de samme systemer, forklarer professor Lasse Rosendahl.


En af grundtankerne i initiativet er nemlig at sikre, at alle studerende har adgang til den software, der bruges i laboratoriearbejdet.
- Som ingeniørstuderende skal man kunne lave specielle beregninger og simuleringer, og i laboratorierne er dataopsamling med en computer helt nødvendig. Nu ved vi med sikkerhed, at de studerendes computere kan håndtere opgaverne, og det er der store fordele i, siger Lasse Rosendahl.


Efter sidste års tiltag med gratis computere til nye energistuderende har der været flere henvendelser fra unge, der har været interesserede i uddannelsen, som i år har optaget 29 studerende mod 23 sidste år. De studerendes nye PC er en Lenovo Thinkpad T500, som er en high-end maskine til professionel brug.
Vattenfall, Aalborg Industries, Dantherm Power og Asetek er med i alt 160.000 kr. med til at gøre den nyskabende idé til virkelighed, uden at de studerende dog på nogen måde involveres i aftaler med eller specifikke modydelser til virksomhederne.


- tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg