UgensErhverv.dk
YIT styrker VVS-kompetencerneAdm. direktør i YIT Leo G. Sørensen (tv.) og Jacob

YIT styrker VVS-kompetencerne

YIT A/S opruster endnu engang på VVS-området med købet af Gerdes & Wesenberg i Fredericia

22-09-2008

Teknik- og servicevirksomheden YIT fortsætter sin strategi om at udbygge sine VVS-kompetencer for at imødekomme en stigende efterspørgsel på teknikentrepriser, teknisk outsourcing-kontrakter og såkaldte EPC-aftaler. YIT har netop købt Gerdes og Wesenberg i Fredericia


- Købet af Gerdes & Wesenberg er et naturligt skridt i vores strategi om at styrke VVS-området. Vi er i dag blandt landets ledende teknikentreprenører, og med akkvisitionen styrker vi den position. Sammen med vores eksisterende kompetencer inden for el og ventilation står vi med en stærk profil til at løse kombinerede teknikentrepriser, forklarer adm. direktør Leo G. Sørensen fra YIT i Danmark.
Med virkning fra 1. oktober overtager YIT i Danmark alle 40 medarbejdere i den Fredericia-baserede VVS-virksomhed Gerdes & Wesenberg. Købet kommer i kølvandet på opkøbet af den københavnske VVS- og ingeniør-virksomhed Monies & Andersens Eftf. A/S i efteråret 2007.

De nye kompetencer styrker YIT’s profil som teknikentreprenør, hvilket har været en stor succes i koncernens øvrige nordiske lande. Navnlig med tanke på udførelse af energibesparende tiltag via såkaldte EPC-aftaler er VVS-faget en afgørende brik for YIT.

"fortsættes..."- Med tilgangen af VVS-kompetencer i Vestdanmark ser vi området for energibesparelser som et meget spændende marked. I Københavnsområdet er vi i kraft af vores samlede teknik-kompetencer for eksempel allerede prækvalificerede til at indgå såkaldte EPC-aftaler, hvor investeringer i energibesparende tiltag finansieres af selve energibesparelsen, siger Leo G. Sørensen.


Udsigten til flere opgaver inden for energibesparelser samt større entreprise- og serviceopgaver med kombinerede tekniske kompetencer betyder, at YIT med udgangen af 2009 har som mål at være landsdækkende på VVS-området. Samtidig forventer teknikentreprenøren, at antallet af medarbejdere på VVS-området nærmer sig 300 i løbet af de næste par år.


I en overgangsperiode bevarer Gerdes & Wesenberg sit navn i samspil med YIT-navnet, ligesom YIT’s nye VVS-afdeling i første omgang fortsat vil være placeret på Gerdes & Wesenbergs adresse.

- tøtte

Brochurer

Byggeskader opdages tidligere end før

Byggeskader opdages tidligere end før

Byggeskadefondens årsberetning for 2024 viser, at byggeskader opdages tidligere end før - friske tal på svigt og skader i alment boligbyggeri

Logistikcenter hædres igen for sin CSR-indsats

Logistikcenter hædres igen for sin CSR-indsats

Brødrene Dahls 20 meter høje logistikcenter i Randers er ikke kun et fysisk pejlemærke i byen, men også et fyrtårn inden for arbejdet med CSR

Byggegenbrug: De spørger, hvornår vi åbner en butik mere!..

Byggegenbrug: De spørger, hvornår vi åbner en butik mere!..

Dansk Røde Kors har åbnet sin femte butik med genbrug af byggematerialer – og flere er på vej i samarbejde med lokale håndværkere

Ny lov er en hilsen fra helvede til byggebranchen

Ny lov er en hilsen fra helvede til byggebranchen

Lov om selektiv nedrivning stiller byggebranchen over for mindst to udfordringer, der skal løses, før der for alvor kommer fart på udviklingen med genanvendelse af byggematerialer