UgensErhverv.dk

Små mestre taber på byggeskadeforsikringerne

De små virksomheder risikerer at skulle betale mere for forsikringerne og dermed tabe kunder til de store, frygter Håndværksrådet.

22-09-2008

Slagsmålet om byggeskadeforsikringerne er ikke overstået, hvis det står til Håndværksrådet. Man har således ikke opgivet at få politikerne til at ændre loven om den 10-årige forsikring, der fra april i år blev obligatorisk at tegne for alle helårsbyggerier for private.

- Det er simpelthen dårligt politisk håndværk, der skal gøres om. Loven stiller pludselig nogle aktører i en branche dårligere end andre. Det kan vel ikke være meningen, at en lov, der skal sikre forbrugerne, ender med at forskelsbehandle virksomhederne, siger jurist Frederikke Abildtrup fra Håndværksrådet, der rådgiver om byggeskadeforsikringerne.

Der bygges ikke meget nyt for tiden, så erfaringerne med forsikringerne er begrænsede. Alligevel har de givet anledning til mange spørgsmål fra virksomhederne.

Ikke nok vægt på faglig kunnen
Forsikringen er ikke et standardprodukt, men tegnes individuelt til den enkelte byggesag. Derfor er der heller ikke en standardpris på forsikringen. I stedet vurderer forsikringsselskabet de forskellige faktorer, der kan være med til at forøge chancen for byggeskader, og prisen vil kunne variere afhængigt af, hvem der udfører byggeriet.
Her frygter Håndværksrådet, at forsikringsselskaberne ikke vil lægge nok vægt på virksomhedernes faglige kunnen og evne til at levere fejlfrie byggerier.

- Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor svært forsikringsselskaberne vil få ved at vurdere den håndværksmæssige kvalitet af en byggevirksomheds tidligere udførte arbejde, siger Frederikke Abildtrup.

- Eller hvor lidt ivrige selskaberne vil være efter at undersøge hver lille håndværksvirksomheds tidligere projekter for derved at danne sig et billede af virksomhedens håndværksmæssige niveau, siger hun.
Det arbejde er alt for omfattende, og forsikringsselskaberne har ikke været ivrige for at tilbyde forsikringen, som økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendsen tidligere har vurderet vil koste 1,5 % af byggesummen.

Forretningsmændene vinder
I stedet er det meget nemmere at nærlæse virksomhedernes regnskaber og ordrebøger så de – på papiret – sundeste virksomheder vil kunne tegne de billigste forsikringer, forudser man i Håndværksrådet.

- Det bliver med andre ord ikke de dygtigste håndværkere, der slipper billigt i præmie. Det bliver de dygtigste forretningsmænd!, siger Frederikke Abildtrup.

- Og jo større en virksomhed er, desto lettere er den typisk at kreditvurdere – dvs. risikovurdere. Derfor er det overvejende sandsynligt, at store entreprenører vil slippe betydeligt billigere i forsikringspræmie end de små håndværksvirksomheder, der er hovedentreprenører.

Højere forsikringspræmier for de små håndværksmestre betyder højere tilbud til kunden for samme ”vare”. Dermed sættes de i en klemme, som i værste fald kan true de mange småbyggerier, som lokale håndværksmestre traditionelt har opført.
rughede@odsgard.dk


Fakta
Fra 1. april 2008 skal professionelle bygherrer ved opførelse af nybyggerier til helårsbeboelse for private tegne og betale en 10-årig forsikring. Den er en forudsætning for byggetilladelse og omfatter alvorlige byggeskader, hvis skaderne skyldes fejl i forbindelse med opførelsen – hvad enten der er tale om projekterings, udførelses- eller materialefejl.

Forsikringen skal tegnes af den bygherre, der opfører ny bebyggelse med henblik på salg, udlejning m.v. til private. Når forbrugeren aftaler med en erhvervsdrivende, at denne opfører eller forestår opførelsen af bebyggelsen, anses den erhvervsdrivende for at være bygherre, og entreprenøren har dermed pligten til at tegne en byggeskadeforsikring.

Forsikringen dækker:
Skader på bærende og stabiliserende konstruktioner med risiko for kollaps eller deformation af bygningsdelen, skadelige revner i teglstensoverliggere, skævheder i gulve, der skyldes sætningsskade, utæt undertag mv.

Forsikringen dækker ikke:
Nedbrydning i nedgravede træstolper, knirkende gulve som følge af forkert fastgørelse, misfarvninger, der ikke skyldes skimmelsvamp mv.

Udbydere af forsikringen:
Tryg, Topdanmark, Codan og Thisted Forsikring. Fra januar 2009 også Alm. Brand.
Kilde: Forsikringsoplysningen, Håndværksrådet

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg