CE-mærket er kun i ringe grad afgørende for kundernes valg af produkter
19-09-2008
Kvaliteten har førsteprioritet, når håndværkere og entreprenører vælger byggevarer. Prisen og bygherrens ønsker har ligeledes stor betydning. Det viser ny undersøgelse fra Dansk Byggeri. Til gengæld har man i branchen endnu ikke vænnet sig til CE-mærkningen.
Over 65 pct. af de udførende virksomheder lægger vægt på kvaliteten, når de vælger byggevarer. For omkring 40 pct. af håndværkerne og entreprenørerne har prisen også betydning, mens 35 pct. er særligt opmærksomme på bygherrens ønsker.
Til gengæld oplever kun omkring 20 pct. af byggevareproducenterne, at kunderne efterspørger CE-mærkede byggevarer. Det viser en undersøgelse, som Dansk Byggeri netop har gennemført.
- Med undersøgelsen kan vi konkludere, at CE-mærkning langt fra er indarbejdet i byggebranchen endnu. Det skyldes formentlig, at implementeringen af CE-mærkningen er en langstrakt proces, der strækker sig over adskillige år, forklarer Niels Nielsen, afdelingschef i Dansk Byggeri.
Han påpeger, at der er flere fordele ved CE-mærkningen. Først og fremmest bliver det nemmere for indkøberne at sikre sig, at byggevaren lever op til de bestemte krav.
"fortsættes..."
- CE-mærket dokumenterer, at byggevaren har de egenskaber, som en sådan byggevare skal have. Mærket er således en overskuelig, ensartet og enkel måde at deklarere, at byggevaren lever op til en række minimumskrav for bl.a. brandsikring, sundhed og miljø. Det gør det lettere for indkøberne at sammenligne produkter, fortæller Niels Nielsen.
Han forklarer, at CE-mærket også kan øge mulighederne for danske byggevarer på de europæiske eksportmarkeder, da det dokumenterer, at varen opfylder de definerede krav.
Men endnu har den danske byggebranche altså ikke vænnet sig til CE-mærket. I stedet skeler mange håndværkere og entreprenører til de kendte kontrolordninger, når de køber byggevarer.
- Både producenter og indkøbere af byggevarer er vant til og trygge ved kontrolordninger, såsom Vinduskontrollen, Træelementkontrollen og Betonvarekontrollen, der giver en sikkerhed for varens kvalitet. Men CE-mærkningen afløser en række kontrolordninger, og derfor vil kendskabet til CE nødvendigvis stige fremover, siger Niels Nielsen.
- tøtte
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tysk kvalitets siden 1860!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Fra Typehus til Drømme Villa
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur
Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg