UgensErhverv.dk
QteC fordobler produktionsarealetQteC’s Sonny Frøhlich (tv) og Erik Meyenburg, K.G.

QteC fordobler produktionsarealet

K.G. Hansen & Sønner bygger ny, stor produktionshal til QteC i Aabenraa

18-09-2008

Nu skal det være slut med, at medarbejderne nærmest må løbe hækkeløb over maskindele i produktionshallen og henter delkomponenter på flere eksternt placerede lagre. Virksomheden QteC i Aabenraa fordobler sit produktionsareal og opfører en ny fabriksbygning på 550 kvm. i industriområdet Lundsbjerg syd for byen.

Det er entreprenørfirmaet K.G. Hansen & Sønners afdeling i Aabenraa, der gennemfører projektet, som samlet har en værdi af knap 4 mio kr.
- Udvidelsen er en nødvendighed. Vi udnytter de eksisterende faciliteter mere end optimalt, og det kan jeg kun takke medarbejderne for. De er meget fleksible, men de kan ikke blive ved med at løbe hækkeløb over maskindelene. Vi skal også have et langt mere rationelt produktionsflow. Det får vi, når K.G.. Hansen & Sønner er færdige med byggeriet i november, siger direktør Sonny Frøhlich, QteC.
fortsættes

QteC har specialiseret sig i udvikling af kunde- og opgavespecifikke vandstråleskæremaskiner, der som hovedregel arbejder med et tryk på op til 4.000 bar – men udviklingen bevæger sig i retningen af 6.000 bar, som også kan leveres.
Fordelen ved vandstråleskæring er, at metoden er materiale neutral. Ved at kombinere kvartssand og vandstråleteknikken er det muligt at skære i alle materialer fra plast, gummi til titan, stenuld og aluminium. Virksomhedens specialmaskiner benyttes i store dele af verden.


Virksomheden beskæftiger seks medarbejdere, der primært står for design og udvikling af maskiner samt installation og indkøring af udstyret. Delkomponenterne produceres primært hos underleverandører. Baggrunden for udvidelsen er, at maskinerne inden levering samles og afprøves i Aabenraa. Det kræver, at højden fra betongulv til underkanten af den loftmonterede portalkran er på 6,5 meter.


- tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg