Grundstensnedlæggelse på Mikado House i Ørestads universitetskvarter.
16-09-2008
Byggerierne fortsætter med at vokse op af jorden i Ørestad. I morgen, onsdag den 17. september, er der grundstensnedlæggelse på Bella Hotel og på fredag er der grundstensnedlæggelse på kontorhuset, Mikado House, i Ørestad Nord.
Mikado House er tegnet af Arkitema, der også selv bliver en af hovedlejernen i det ca. 20.000 m2 store hus. Huset bliver nabo til IT Universitetet, KUA og DR, der vil gøre stedet til et attraktivt lejemål for innovationsbaserede og kreative virksomheder.
- Huset tager afsæt i at styrke byrummene i området og orienterer sig mod den store Mikado Plads og fokus peger mod byrummet ved kanalen. Desuden ligger huset midt i krydset mellem medie, viden og læring. Tæt på metro og natur og med en lufthavn rundt om hjørnet. Det kryds findes ikke bedre, og vi er meget taknemmelige for, at vi har fået lov at bygge og bo netop hér, siger kreativ leder og partner i Arkitema, Per Fischer, der håber at huset med sine mange udadvendte aktiviteter vil skabe endnu mere liv i bydelen.
Der er plads til syv butikker i underetagen – ligesom der vil komme cafe og restaurant, som skal fungere som restaurant for virksomhederne i huset.
Det er C.W. Obel Ejendomme, der ejer huset og de har også store forventninger til husets funktioner og unikke beliggenhed:
- Det har været vigtigt for os, at bygningens udformning understøtter virksomheder, hvor innovation og maksimal udnyttelse af medarbejdernes kreativitet er nøglefaktorer. Det føler vi, at Arkitema formår at give os med en arkitektur, som giver rum til både vidensdeling og refleksion, således at de moderne virksomheders arbejdsformer understøttes bedst muligt, siger projektdirektør Bettina Nilakantan.
Grunden, hvor Mikado house ligger, er den sidste ubebyggede grund i Universitetskvarteret. Også Ørestad City er næsten udsolgt, mens der stadig er ledige grunde i Ørestad Syd. Der bor 5.000 beboere i Ørestad og 10.000 går hver dag på arbejde i bydelen.
- Ørestad har formået at tiltrække en perlerække af videnstunge virksomheder, der netop trives i Ørestad på grund af den unikke beliggenhed - både tæt på København City, højklasse infrastruktur og uddannelsesinstitutioner. Jeg er meget tilfreds med udviklingen i Ørestad, siger adm. direktør for By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen.
Der er indflytning i Mikado house fra den 1. april 2010. Bella Hotel forventes ligeledes at stå færdigt i 2010.
- nn
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Læs marts 2026 udgaven her
Tagdækkernes faldsikringssystem
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Fra Typehus til Drømme Villa
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur
Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg