UgensErhverv.dk

Ny vidensbydel i Odense

Odenses største satsning i byudvikling omfatter universitetshospital, forskerpark, kollegier og udbygning af universitetet

15-09-2008

Syddansk Universitets hovedcampus bliver en del af den største budviklingssatsning i Odenses historie. I løbet af de kommende år skal der bygges en helt ny bydel, og det skønnes, at mellem 60.000 og 70.000 mennesker får deres daglige gang i området, når de store planer for det sydøstlige Odense er blevet til virkelighed, skriver Syddansk Universitets månedsmagasin ”Ny Viden”.
Universitetet har allerede planlagt en række store udvidelser. Men der skal også bygges en ny forsker- og videnspark ud mod Niels Bohrs Allé. Her kommer også et portalområde, der skal fungere som indgang til campus.


Odenses største satsning i byudvikling skal blandt andet indeholde kollegieboliger, service- og konferencefaciliteter. Men det er ikke mindst Region Syddanmarks planer om at bygge nyt hospital, der giver området vokseværk. Det er meningen, at Odense Universitetshospital inde i byen skal rømmes til fordel for et nybyggeri på små 300.000 kvadratmeter syd for universitetet.


I den store helhedsplan, som skal styrke Odenses status som videns- og uddannelsesby, indgår også trafikomlægninger, så der ikke bliver gennemkørende trafik i det nye campusområde. Der kalkuleres således med en letbane fra midtbyen og med en ny afkørsel til motorvejen.


Bag planerne står Odense Kommune, Region Syddanmark, Odense Universitetshospital, Syddanske Forskerparker, Statens Ejendomsselskab ”Freja”, Universitets- og Bygningsstyrelsen samt Syddansk Universitet.
Den overordnede helhedsplan vil blive behandlet politisk i løbet af efteråret, og efter
skal der udskrives arkitektkonkurrencer og udarbejdes detaillokalplaner, skriver ”Ny Viden”.

-tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg