UgensErhverv.dk
Varmepumper hitter i DanmarkNår danskerne erstatter oliefyret med en varmepump

Varmepumper hitter i Danmark

Ved at skifte fra oliefyr til en varmepumpe kan varmeudgifterne reduceres med helt op til 50 pct.

11-09-2008

SEAS–NVE´s energirådgivning får stadig flere henvendelser fra kunder, der vil vide mere om, hvordan varmepumper virker, og om de virkelig er så billige i drift, som forhandlerne lover. For kvalitetsprodukters vedkommende er svaret som regel ja.
Varmepumper bruger ikke energi på selv at producere varme kun på at hente den fra omgivelserne. Det gør de så effektivt, at de kan levere tre til fem gange så meget energi (i form af varme), som de bruger i el. Desuden får BBR–registrerede varmepumpeejere en reduktion af deres elafgift på 8 øre for hver kWh over 4.000 kWh.


Når danskerne erstatter oliefyret med en varmepumpe, er det især anlæg baseret på jordvarme, der installeres i stedet. Selve varmepumpen er på størrelse med et køleskab. Den anbringes typisk i kælder eller bryggers. Samtidig graves der mellem 275 og 400 meter slange 90 centimeter ned i jorden. Begge ender af slangen føres gennem muren og tilsluttes varmepumpen, så der dannes et lukket kredsløb. Jo større boliger, jo længere skal slangen være. Der skal typisk bruges 1,5 til 2 meter slange pr. kvm. bolig.


Rundt i jordslangen pumpes en blanding af sprit og vand. Når væsken forlader varmepumpen, er den tre til fire grader koldere end jorden rundt om slangen. Når væsken når tilbage til varmepumpen, er dens temperatur steget til det samme som jordens. Varmepumpen udvinder derefter den tilførte varme, så væskens temperatur atter falder, hvorefter den er klar til en ny tur rundt i slangen. På den måde transporteres der hele tiden varme fra jorden og over i boligens varmtvandsbeholder og radiatorer. Processen påvirker ikke havens planter.


Varmepumper kan også udvinde varme fra luften. Det er dette princip, der udnyttes i de små luft til luft–varmepumper, som mange i dag installerer i deres fritidshus eller som supplerende varmekilde i helårsboliger med elvarme. Luftbaserede varmepumper fås også i større udgaver, der er kraftige nok til helt at erstatte et oliefyr – uden brug af jordslanger.

- tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg