Butikker og beboere har indtaget Sluseholmen i København
09-09-2008
Det er gået stærkt med byggeriet af boliger i kanalbyen Sluseholmen, der med hastig fart nærmer sig en færdiggørelse af de i alt otte boligøer. Lokalplanen er fra januar 2004, og allerede i sommeren 2006 flyttede de første beboere ind i karreen Birkholm. Indflytningen i de resterende syv boligøer er løbende fulgt efter med endelig færdiggørelse af den sidste boligkarre, Egholm, længst mod vest i starten af 2009. I alt cirka 1000 nye boliger.
I januar i år blev der lukket vand ind i den første kanal. I foråret indviedes en vuggestue, og henover sommeren er åbnes både et Fakta- og et Irma-supermarked.
- Det har været et hektisk område at bygge i, fordi byggerierne er foregået samtidig på næsten alle boligkarreerne med forskellige bygherrer og entreprenører involveret. Det har stillet ekstra krav til logistikken i byggeprocessen, fortæller projektleder Lars Bock fra Nordicom, der har været både bygherre og byggestyrer på områdets seneste boligkarré, Lindholm; og sammen med Finansgruppen, Sjælsø Gruppen og JM Danmark udgør de private udviklingsfirmaer, som i partnerskab med Københavns Kommune og By og Havn har stået for udviklingen af Sluseholmen.
- Lindholm er en af de sidste karreer, og her har det yderligere været en udfordring, at kanalerne, som støder direkte ind til facaden på tre af karreens sider, er udgravet undervejs i byggeprocessen. Derfor har det været nødvendigt at færdiggøre kanalfacaderne hurtigt, da de vil være besværlige at komme til udefra, når vandet er lukket ind i kanalerne, siger Lars Bock.
Beliggenheden med kanaler helt ind til tre af karreens sider skiller Lindholm ud fra de øvrige syv boligøer på Sluseholmen. Bebyggelsen har adresse lige midt i Sluseholmens byplan, og beboerne i de 146 ejerboliger kommer i særlig grad til at opleve det fortættede bymiljø med gader af vand efter inspiration i historiske kanalbyer som Venedig og Amsterdam, men også genfindes i Nyhavn og Christianshavn og flere af Østersøens hansestæder.
Som de historiske bydele holdes også de få tværgående køreveje på Sluseholmen næsten fri for biltrafik, ligesom hovedparten af parkeringspladserne er gemt af vejen i p-kældre under alle otte boligøer.
På samme måde er Sluseholmens huse inspireret af den selvgroede variation, som kendetegner husene i de historiske kanalbyer. En af hovedideerne hos den hollandske arkitekt Sjoerd Soeters, der har udformet Sluseholmens masterplan, er, at hver boligø opdeles i mange mindre huse med forskellige facadeudtryk og deltagelse af mindst fem arkitekter til facaderne på hver boligø.
Lindholm er opdelt i 25 forskellige huse: 12 smalle østvestvendte ’kanalhuse’ i op til fire etager ud til mindre tværgående kanaler, og 12 sydnordorienterede ’kajhuse’ i op til seks etager ud til de større langsgående kanaler, hvoraf den ene halvdel ligesom kanalhusene har facade direkte ud til kanalen.
- Alle huse har en individuel facade med en særlig detalje, som også gør hver bolig helt speciel. Så godt som ingen af lejlighederne - selv i det samme hus - er helt ens, fortæller Lars Bock om bebyggelsens store variation, og nævner som eksempel et hus, hvor hele facaden kan åbnes op med en foldedør i glas, eller et af kanalhusene, hvor der er pejs i alle boligerne og skorstene på facaden.
Lindholm skiller sig ud ved at have tilknyttet private tagterrasser til alle de øverste lejligheder i på hele bebyggelsen bortset fra en eneklt. En stor kvalitet, der løfter attraktionsværdien og rigeligt kompenserer for det manglende eller begrænsede udsyn til det store havneløb.
Fra de fleste af kajhusene sker adgangen til tagterrassen via hovedtrappen. På et enkelt af husene er det dog valgt at lægge adgangen som en udvendig, intern trappe i forbindelsen med altanen, der giver en spektakulær virkning i facaden.
Sluseholmen udvides
I dag består Sluseholmen af otte boligøer med i alt omkring 1000 ejer- og andelsboliger samt almene og private lejeboliger. Der er dog allerede lagt op til en fordobling af bydelens størrelse med en udvidelse af kanalbyen mod syd i retning af Sjællandsbroen med yderligere syv boligøer samt en række erhvervs- og boligkarreer.
Nordicom har erhvervet arealet lige syd for den østlige del af Sluseholmen, hvor lampefabrikanten Louis Poulsen tidligere havde produktionslokaler, og planlægger endnu tre boligøer med cirka 500 boliger samt erhverv efter samme principper som kanalbyens første etape af Gröning Arkitekter.
Området sydvest for Sluseholmen ind mod Teglværkshaven og omkring havnebassinet ’Fordgraven’ udvikler MT Højgaard sammen med Sydporten. Området huser i dag primært en gros-supermarkedet Metro. De to selskaber har engageret Henning Larsen Architects til bebyggelsesplanen. For begge planer gælder dog, at de er i høring og endnu mangler at blive vedtaget som nye tillæg til den eksisterende lokalplan, før de kan igangsættes.
Energieffektive luftbehandlings-løsninger. Ideelt og kontrolleret klima
Professionelle befæstigelse og fastgørelsesprodukter
Tysk kvalitets tagtegl
Læs det nyeste om vinduer. Udgives i samarbejde med VinduesIndustrien
Akustiske loftsystemer der sikrer god lyd og økonomiske løsninger
Læs september 2023 udgaven her
Individuel design og høj kvalitet til indvendige døre – dansk producerede
Arbejdsbelysning til professionelle håndværkere
Markedsledende i afvandingsteknik
Nedbrydning og Miljøsanering
Kemp & Lauritzen har ambitionen om at være det driftssikre støttepunkt i den grønne omstilling og en aktiv del af den danske byggebranche, når det gælder om at være teknisk operatør
Ikke mindre end 77 procent af TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder svarer i undersøgelse, at de administrative byrder er stigende. Det hæmmer både vækst, effektivitet og konkurrenceevne
Entreprenøren HHM fra Hillerød i Nordsjælland skifter administrerende direktør. Efter 20 år i den varme stol overlader Svend Pedersen posten til Peter Carstensen, men bliver i direktionen lidt endnu
Man kan umuligt være modstander af den nye asbestlov, men politikerne har givet de udførende alt for kort tidsramme til at omstille sig, mener administrerende direktører i Swisspearl Danmark og Danske Byggecentre, hhv. Jens Norddal og Palle Thomsen