UgensErhverv.dk

Kreativ brolægning i Fredericia

Brolæggerlauget under Dansk Byggeri har i år valgt at tildele Fredericia Kommune Brolæggerprisen 2008

09-09-2008

Brolæggerlauget har siden sit 100 års jubilæum i 1986 uddelt en pris ”for et påskønnelsesværdigt arbejde som forbilledligt har tilgodeset brolæggerfaget.” Prisen, der i år går til Fredericia Kommune, er en anerkendelse af en kreativ udnyttelse af fagets muligheder i respekt for dets tradition og arbejdsmetode.


- Foruden, at der i Fredericia er udført et rigtig flot stykke brolægningsarbejde, så har vi i Lauget også lagt vægt på, at der er et særligt perspektiv i dette arbejde. Blandt andet det smukt tænkte åløb, der er lagt ned i brolægningen i bymidten, og så det, at Fredericia Byråd ser granitbelægningen som et led i en større helhed. At arbejdet bringer os videre, siger laugssekretær John Hvass.


Brolæggerprisen tildeles efter indstillinger, der vurderes af et udvalg under Brolæggerlauget, bestående af oldermanden, en tidligere brolæggermester, en nuværende brolæggermester, præsidenten for Erhvervsfonden og laugssekretæren.
Prisen består af en messingplade, et diplom og 25.000 kr. fra Erhvervsfonden.
Hvad pengene skal gå til, fastlægges af borgmester Uffe Steiner Jensen; overvejelserne går i retning af, at de skal tilkomme dem, der har stået for projektet.


Den officielle overrækkelse sker fredag den 3. oktober 2008 kl. 15.00, hvor en delegation med Brolæggerlaugets oldermand, Claus Erik Johnsen i spidsen overrækker prisen til borgmester Uffe Steiner Jensen. Overrækkelsen vil finde sted på Rådhuspladsen for omkring 100 særligt indbudte, og efterfølgende er kommunen og Brolæggerlauget vært ved en lille officiel reception på Rådhuset.
Fredericia Kommune og Entreprenør Davidsen Partnere inviterer derefter hele byen til at fejre prisen med en festlighed på Rådhuspladsen.

-tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg