UgensErhverv.dk
Comeback til de rustne facaderPerformers House, Silkeborg. Kilde: Realdania. - F

Comeback til de rustne facader

Flere af tidens markante nybyggerier har fået rustrøde facader af cortenstål

05-09-2008

Det rusttræge cortenstål har aldrig været det mest anvendte facademateriale, men har med sit super rustikke look alligevel altid formået at vække opsigt.

Boligbyggeriet Farum Midtpunkt fra starten af halvfjerdserne blev i folkemunde kendt som Rustenborg over det ganske land, mens adskillige små og store domiciler også blev smykket med røde stålplader.

Netop nu breder en ny omgang rust sig på facaderne.

Arkitektfirmaerne schmidt, hammer og lassen har i et par projekter brugt cortenstålet til at skabe facader. Hensigten er at skabe bygninger, der på én gang står i kontrast til og glider ind i de omkringliggende miljøer.

Performers House i Silkeborg sidste år og senest Bryggen i Vejle er eksempler på bygninger med stor tyngde og råhed fra cortenstålets rustne overflader. I begge bygninger er facadebeklædningens massive udseende opblødt ved mønstrede perforeringer af de rustne plader. Store glasfelter skaber yderligere kontrast til det arrede og gennemstukne stål.

Glas og rustent stål
I Silkeborgs papirfabrik er den gamle dampkedelbygning blevet renoveret og tilføjet en ny tilbygning og huser nu højskolen Performers House. Den rustrøde og hullede facade på tilbygningen har skodder for vinduerne, som kan åbnes og lukkes.
En tung rustrød bygningskappe, hvor selv det klassiske saddeltag er i rusten stål, men som tilføjes en svævende lethed fra et ’fundament’ af glas. I hele stueetagen åbner et stort glasparti sig ud mod den omgivende plads foran og parkeringsareal bagved.

Bryggen i Vejle er et shoppingcenter på 33.000 m2 i glas og lys beton. Her har schmidt, hammer og lassen i samarbejde med 3xNielsen brugt de perforerede facadeplader i cortenstål til at skabe geometriske mønstre med indbyggede lyseffekter.

Mønstrene er arabisk inspirerede og vil om dagen fungere som en blanding af praktisk solafskærmning, mens dekorative lyspletter aftegnes i bygningens bagvedliggende skyggefulde rum og facader. Om aftenen stråler lyset ud fra facadens mange huller og vil glimte som et åbnet smykkeskrin for enden af byens gågade.




Fakta:
Cortenstål betegnes som rusttrægt stål. I forhold til såkaldt rustfrit stål, hvor der iblandes 12 % krom for at skabe en rustfast legering, er der i cortenstål blot 1,2 % krom samt lidt kobber, fosfor og nikkel i legeringen. Der dannes hurtigt et rustlag, men den fortsatte rustdannelse sker fire til otte gange langsommere end på almindeligt stål, så længe cortenstålet får lov til regelmæssigt at udtørre helt. Det er derfor en facade med indbygget begrænset levetid afhængig af placering i forhold til eksempelvis kystnære områder, lys/skygge og fugt.

Brochurer

Pensionister vil gerne arbejde – hvis ikke de straffes økonomisk for det

Pensionister vil gerne arbejde – hvis ikke de straffes økonomisk for det

Rekordmange ældre vælger at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen. Tendensen har taget fart efter fjernelsen af modregningen i folkepensionen

Byggearbejdere har størst risiko for hudkræft

Byggearbejdere har størst risiko for hudkræft

Husk solcremen på byggepladsen. Byggearbejderne er den erhvervsgruppe i Danmark, hvor hyppigheden af hudkræft er størst

Byggebranchen skal tvinges til at ændre byggeskik

Byggebranchen skal tvinges til at ændre byggeskik

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) afviser, at er det ulogisk i at indføre konkrete CO2-emissionskrav på eksempelvis nybyggeri

Konkursdata: Færre byggeselskaber konkurs

Konkursdata: Færre byggeselskaber konkurs

Nye tal for konkurser i juni fra datavirksomheden Experian viser, at 423 byggevirksomheder lukkede for sidste gang i 2025 - for et år siden bød juni på 398 konkurser. Et fald på cirka seks procent