Lokalplan vedtaget for bolig- og erhvervsbyggeri ved Marmorkirken
03-09-2008
Ejendomsselskabet Realea opfører nu en etageejendom til blandet bolig- og erhvervsformål på den ubebyggede grund ved Marmorkirken på hjørnet af Frederiksgade og Store Kongensgade i København, der også er kendt som ´Tietgens Ærgrelse´.
Den nye etageejendom er tegnet af den anerkendte engelske arkitekt Tony Fretton, som tidligere i en række europæiske byggerier har udvist særlig evne til at arbejde i historiske og bymæssigt tætte omgivelser.
- Vi glæder os til at bygge dette fantastiske hus. Det er lykkedes for Tony Fretton Architects Ltd at tegne en bygning i et moderne formsprog, der både skaber en værdig afslutning på det historiske anlæg og respekterer det moderne byliv, udtaler administrerende direktør Peter Cederfeld.
Den nye bygning opføres i et moderne formsprog, men tager udgangspunkt i Meldahls oprindelige arkitektur, der dominerer pladsen omkring Marmorkirken. Således respekteres faginddeling og højden på tagryg, gesims og altaner i den øvrige bebyggelse. Også den nye bygnings planløsning og anvendelse vil ligge tæt op af et klassisk Københavnerhus: Stuetagen og første sal bliver udlejet til erhverv, mens de øvrige etager bliver udlejet til beboelse.
De overordnede rammer for byggeriet blev offentliggjort allerede i 2005. Siden har Københavns Kommune arbejdet på at udarbejde en ny lokalplan for området, gennemføre borgerdialog og behandle de i alt 29 indsigelser, der kom mod projektet.
Denne proces er nu afsluttet. Københavns borgerrepræsentation har vedtaget lokalplanen, der nu gør det muligt at bygge på grunden.
- Det har været en lang proces, men det er naturligt, når man står overfor et så følsomt og historisk område, som her. Vi er glade for den interesse beboere og ikke mindst kirken har vist for projektet og vil nu indpasse flere af de gode ideer, der er kommet frem i forløbet, i det endelige projekt. Vi vil desuden fortsætte dialogen med kirken, der er kommet med konstruktive forslag til projektet, udtaler Peter Cederfeld.
Projektet er pt. i en projekteringsfase, hvor særligt bygningens stoflighed og materialer bliver bearbejdet. Her er det især detaljeringen af facadernes udformning, der skal på plads. Selve byggeprojektet påbegyndes i løbet af efteråret, hvor man forventer at have modtaget en byggetilladelse. I første omgang skal der ske en oprensning af den forurenede grund.
Byggeriet forventes færdigt i 2010.
- nn
Fra Typehus til Drømme Villa
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tysk kvalitets siden 1860!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur
Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg