UgensErhverv.dk

Det skal være smukt at bo i beton

Beton er kommet for at blive. Anvendelsen af beton bliver mere udbredt, så hvorfor ikke gøre betonbyggeriet smukkere.

01-09-2008

Betonbyggeriet skal gøres smukkere og mere nærværende, så det skaber en positiv oplevelse for dem, der bor og lever med beton?

Beton kan andet end at være et billigt og funktionelt materiale. Det kan også have et stærkt kunstnerisk udtryk, skifte karakter alt efter hvordan lyset falder og have relieffer, mønstre og en overflade, der minder om et skær af glaseret keramik. Alle disse kvaliteter har designer Line Kramhøft arbejdet på at tilføre beton – så det kan bruges i fremtidens byggeri.

Snart kan hun præsentere en række overbevisende prototyper. Sammen med Spæncom, Aalborg Portland, og med finansiel støtte fra Realdania, er det lykkedes at udvikle betonelementoverflader med så stærkt et udtryk, at det har givet genlyd hos en række større arkitektfirmaer herhjemme.

”Beton kan meget mere, end vi ser i dag. Det kan sagtens være eksklusivt, kunstnerisk og ha’ et smukkere og langt mere organisk udtryk, der giver husene karakter. Det kan for eksempel minde mere om et flot mønstret tapet end en almindelig grå væg”, siger designeren, der netop har gjort det til sin levevej at gøre overflader levende og pulserende.

”Innovationen og nytænkningen er kærkommen, for udviklingen af beton har manglet æstetikken”, siger salgschef Carsten Møller fra Spæncom. Virksomhedens fabrik i Kolding har dannet rammen om udviklingen, sammen med laboratoriet på Aalborg Portland, der tester prototyperne.

Hos Spæncom er man parat til at gå videre og igangsætte produktion af de nye støbemetoder, siger Carsten Møller:

”Vi kan mærke en stor interesse fra forskellige arkitektfirmaer. De er meget positive og vil gerne udvikle byggerier, hvor betonelementer med et kunstnerisk udtryk kommer til at spille en rolle.
Nu er det bygherrerne der skal have forelagt alle mulighederne. Og de vil blive overrasket over, at det ikke koster store beløb at tænke de nye overfladestrukturer med ind i de samlede byggeomkostninger”.

Prototyperne kan opleves i Arkitektskolens Udstillingsbygning i Århus fra d. 3.-17. oktober. Her udstiller Line Kramhøft de mange forskellige bud på fremtidens betonelementer. Der udarbejdes også en bog med bidrag fra skribenter og arkitekter.


For yderligere informationer og interview – Kontakt: Designer Line Kramhøft mobil: 20 66 50 03 Mail: line@taktil.dk – se også www.taktil.dk

Spæncom, Salgschef Carsten Møller, mobil: 2810 9312, mail: ccm@spaencom.dk - se også www.spaencom.dk.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg