UgensErhverv.dk
Arken udvides - igen

Arken udvides - igen

Søren Robert Lund tegner større foyer og skulptursal til anden udvidelse af kunstmuseet i ishøj

26-08-2008

Dette forår blev kunstmuseet Arken ved Ishøj udvidet med en stor ny udstillingshal, der forøgede udstillingsarealet med 50 procent. Og allerede dette efterår er Arken så klar med endnu en udvidelse.

Denne gang er det publikumsfaciliteterne, der bliver forbedret med en udvidelse af den nuværende foyer. Samtidig inddrages et af de udendørs gårdrum til en ny overdækket skulptursal.

Bag den første udvidelse stod Arkitektfirmaet C.F. Møller med Hoffmann som totalentreprenør, men denne gang er det kunstmuseets oprindelige arkitekt Søren Robert Lund, der selv får lov at udvide bygningsværket, som han vandt i opgave i en stor åben arkitektkonkurrence helt tilbage i 1988 med færdiggørelse i 1996.

- Det har længe været vores ønske at få et nyt indgangsparti, da den nuværende er for trang. Ambitionen er at skabe et bedre flow for de besøgende, og give dem en unik arkitektonisk oplevelse allerede i ankomst-situationen. At det nu kan lade sig gøre er fantastisk, siger ARKENs direktør Christian Gether.

På særligt travle dage oplever ARKEN et besøgstal på op imod 3.000 mennesker, der alle skal have en god museumsoplevelse. Til dette hører ikke alene en god udstilling, men også tilgængelighed og gode muligheder for at hvile benene og lade indtrykkene sætte sig.

C.F. Møller kommer dog også til at præge den nye udvidelse og skal stå for en udbygning af museets skoletjeneste.

MT Højgaard er entreprenør på opgaven. Rådgivende ingeniører og projekteringsledere er Moe og Brødsgaard.

Hele udbygningen er gjort mulig ved hjælp af en generøs donation på et to-cifret millionbeløb fra Annie & Otto Johs. Detlefs´ Fonde OJD.

Byggeriet går i gang i løbet af september 2008 og forventes afsluttet i august 2009.

- nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg