UgensErhverv.dk

Materieludlejer overtager entreprenørs maskinpark

Entreprenørvirksomheden MSE A/S har overdraget dele af sin maskinpark til Cramo, som de næste fem år forsyner MSE med mindre maskiner og materiel

26-08-2008

Et ønske om at bruge ressourcerne på det egentlige entreprenørarbejde frem for at indkøbe, vedligeholde og drive en maskinpark har fået entreprenørfirmaet MSE A/S i Nr. Alslev på Falster til at outsource dele af sin maskinpark. Der er indgået en femårig aftale med Cramo A/S. Aftalen indebærer, at MSE har overdraget sin flåde af maskiner fra asfaltskærere og pladevibratoer til gravemaskiner op til ca. 10 tons til Cramo, som i perioden stiller maskiner til rådighed for MSE.

- Grundlæggende ønsker vi at bruge vore ressourcer til det, vi er bedst til – nemlig entreprenørarbejde, og samtidig kan vi med denne model reagere hurtigere på ændringer i markedet og omstille os til de aktuelle forhold, siger direktør Jan Sørensen, MSE A/S.

- Ved at leje materiel fra Cramo kan vi have lige præcis det rigtige materiel, i den rigtige mængde og på det rigtige tidspunkt til hver eneste opgave. Desuden har Cramo et langt bredere produktsortiment end vi selv råder over og kan derved understøtte vores aktivitet effektivt. Når vi selv har materiellet, er vi tilbøjelige til at anvende det, selv om det i nogle tilfælde ikke helt passer i størrelse eller funktion. Derfor bliver vi mere effektive ved at leje materiel.

- Vi forventer også konkret at spare penge, men hvor mange kan jeg ikke siger noget om. Vi sparer i hvert fald en del administration, fordi vi nu langt lettere får konteret maskinudgifterne på den enkelte opgave. Vi må også konstatere, at vi inden for den aktuelle type materiel har en lidt ældre maskinpark, og med Cramo som leverandør får vi helt up-to-date materiel til rådighed, siger Jan Sørensen.

Outsourcing - en win-win situation
Cramos adm. direktør Ole Wamsler oplever, at afmatningen indenfor bygge- og anlægssektoren rykker balancen mellem at eje og leje – også for de entreprenørfirmaer, hvor ordrebøgerne fortsat er godt fyldt op.

- Ved at outsource materiellet får virksomhederne frigjort ressourcer og fokus, som de kan anvende til at udvikle kerneforretningen og spidskompetencerne i deres virksomhed. Ved at leje en stor andel af materiellet kan virksomhederne bedre tilpasse sig konjunkturerne, og de opnår en stor finansiel fleksibilitet. Når vi kan sikre vore kunder en gevinst ved en outsourcing, hænger det sammen med vores volumen og stordrift på alle fronter, samt at kunden typisk sparer en del værksteds - og administrationsomkostninger. Vi opererer i 11 lande og kan flytte materiel efter konjunkturer og andre forhold. Samtidig giver stordriften fordele på en række områder som indkøb og finansiering, understreger Ole Wamsler.

Cramo har en ledende position på Lolland Falster med ikke mindre end tre afdelinger. MSE-aftalen vil yderligere styrke den placering og sikre en fortsat videreudvikling.

MSE A/S har indenfor de større maskiner over 10 ton en moderne maskinpark, hvor maskinerne er under to år gamle. De indgår ikke i aftalen. MSE A/S og MSE Grus A/S beskæftiger ca. 125 medarbejdere og løser en bred vifte af entreprenøropgaver primært i det gamle Storstrøms Amt, men kommer også på det øvrige Sjælland og i hovedstadsområdet.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg