UgensErhverv.dk

Energipolitikken skal justeres

Behov for nye tiltag, hvis målet om CO2-udledning og energiforbrug skal ned, mener Dansk Byggeri.

25-08-2008

De offentlige bygherrer svigter energiforbedringerne, energimærkeordningen har ikke givet flere renoveringer og energiselskaberne formår ikke at skabe besparelser ude hos borgerne.

Det er nogle af de redskaber, som ellers har været udset til at nedbringe CO2-udledning og energiforbrug i bygningerne. Men de har ikke givet resultater, konstaterer Dansk Bygggeri, og foreslår derfor nye tiltag.

Bygninger skal CO2-mærkes
Som udgangspunkt er det primære mål for energibesparelserne at udlede mindre CO2. I dag forårsager 85% af energiforbruget i bygninger CO2-udledning. Den procentdel skal ned, og det kan en CO2-mærkning af bygninger fremme.

- En sådan mærkning vil være ganske enkel, idet den blot kræver, at energiselskaberne oplyser deres kunder om, hvor stor en CO2-udledning deres aktuelle forbrug af brændsel eller energi giver anledning til, siger adm. dir. Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri.

Energimærke i tilstandsrapporten
- Der er fortsat behov for at energimærke vores huse. Men ordningen bør forbedres ved at den sammentænkes med huseftersynsordningen. Ejere skal fremover have et samlet billede af de enkelte bygningsdeles tilstand, restlevetid og energieffektivitet, så der foreligger et udbygget grundlag for drifts- og investeringsbeslutninger i relation til at nedbringe CO2-udledningen, siger han.

Yderligere skal energiselskaberne koncentrere sig om at fremskaffe energi og så gå over til at bruge så meget grøn energi som muligt. Og det offentlige skal, som den største bygningsejer, leve op til foregangsrollen og gå forrest med energiforbedringer, opfordrer Dansk Byggeri.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg