UgensErhverv.dk

Storentreprenøren opruster i Nordsjælland

MT Højgaard ønsker at styrke sin profil på det nordsjællandske marked, og tog i dag et skridt i den retning med åbning af et nyt kontor i Hillerød

22-08-2008

- Vores nye afdeling giver os en endnu bedre platform for at deltage i de mange spændende byggeprojekter, der finder sted i det attraktive Nordsjælland, siger Jens Nyhus, koncerndirektør i MT Højgaard.

Med det nye kontor er MT Højgaard nu oppe på 18 lokale kontorer udover hovedkontoret i København.

- Erfaringen viser, at den lokale tilstedeværelse gør det nemmere for os at have fingeren på pulsen, og vi bliver ofte taget med på råd allerede i idéfasen af nye, spændende projekter. Samtidig har lokalkontoret mulighed for at trække på hele koncernens register af kompetencer, og det åbner mange nye muligheder både for os og bygherren, siger Jens Nyhus.

Borgmester byder velkommen
Hillerøds borgmester var til stede ved den store reception, der markerede den officielle åbning af kontoret, og hun tog imod Danmarks førende bygge- og anlægsvirksomhed med åbne arme.

- Vi er glade for at MT Højgaard har valgt at åbne kontor i Hillerød. Vi kender allerede virksomheden fra flere store byggerier i byen, for eksempel Føtex og Hillerøds Handelsskole, og at MT Højgaard nu har valgt at slå sig ned her, er for mig et tydeligt tegn på, at Hillerød er en by i udvikling, som også store virksomheder ved, det er værd at satse på, siger borgmester i Hillerød, Kirsten Jensen.

Gammel Hillerøddreng ved roret
Kontoret i Hillerød vil i første omgang have fire medarbejdere under ledelse af regionsdirektør Peter Simoni, der er vokset op i Hillerød og har løbet byens gader tynde med både post og aviser i sin ungdom. Lokalkendskabet vil han bruge til at knytte tætte kontakter i området, både med potentielle kunder og nye samarbejdspartnere.

- Vi vil meget gerne lægge op til et bredt samarbejde med både erhvervsliv, kommunen, de lokale rådgivere og ikke mindst de lokale håndværkere. Vi kommer med fremstrakte hænder og ønsket om et konstruktivt samarbejde, siger Peter Simoni, der allerede har taget hul på de første byggeprojekter i lokalområdet.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg