UgensErhverv.dk
Indkøbscenter på toppenBygherre og skotøjshandler Per Overgaard (tv) og M

Indkøbscenter på toppen

JP Jacobsens Centret i Thisted nærmer sig en færdiggørelse

21-08-2008

På den gamle rådhusplads i Thisted kan der fejres rejsegilde på opførelsen af byens nye indkøbscenter, JP Jacobsens Centret. J.P. Jacobsen Centret er det største forretningsbyggeri, der er opført i Thisted. Butiksarealet i centret bliver på 18.000 kvm, og i kælderen under centret og torvet uden for er der 8.000 kvm til 225 P-pladser.

Kontraktsummen for opførelsen af råhuset er på 138 mio. kr., som MT Højgaard har i hovedentreprise, men den samlede investering i centret løber op i 220 mio. kr.

Bag projektet står den lokale 53-årige Per Overgaard, der har været selvstændig i byen i 25 år og i dag er ejer af fire skobutikker i Nordjylland og en på Sjælland.

J.P. Jacobsen Centret er realiseringen af hans drøm og af handelsstandsforeningens stærke ønske om et butikscenter til gavn for handelslivet i Thisted. Byen kan nu tage konkurrencen op med de øvrige butikscentre i landsdelen.

- Som skotøjshandler har jeg set, hvilken vej, det er gået med handelslivet. Vi kan ikke bremse udviklingen, men vi kan følge med, så vi ikke taber terræn. Derfor har det også været vigtigt at få placeret centret midt i byen og ikke uden for, siger Per Overgaard.

Byggeriet blev indledt i begyndelsen af 2007. Råhuset afleveres i november, så butikkerne, der balndt andet tæller varehuskæden Føtex og Hennes & Mauritz, har god tid til indretningen inden årets julehandel begynder.

- Jeg er meget tilfreds med indsatsen på byggepladsen. Samarbejdet med MT Højgaard er gået utroligt godt. Der vil altid være ting, der går anderledes end, man havde tænkt sig, men der har været både evne til og enighed om at nå målene, siger Per Overgaard.

På toppen af centreret opføres tre store penthouse-lejligheder med tagterrasser og en fantastisk udsigt over Thisted, havnen, fjorden og Limfjordsøen Mors.

Bjerg Arkitektur i Hjørring er totalrådgiver på projektet. Cowi er ingeniør.

- nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg