UgensErhverv.dk
Dansk-islandsk operahus

Dansk-islandsk operahus

Arkitema og Arkthing vinder international arkitektkonkurrence om Den Islandske Opera

18-08-2008

Det blev et arkitekt-team med danske Arkitema og islandske Arkthing, der vandt den internationale arkitektkonkurrence om en ny bygning til Den Islandske Opera. Det nye islandske operahus ligger i Reykjavik-bydelen, Kopavogur, ved Borgaholt-højen, hvor Kópavogskirken troner på toppen.

Den fredede Borgaholt-høj er ifølge islandsk folketro beboet af elvere; og Arkitema og Arkthings vinderforslag er inspireret af myten om elverfolkets bolig med en tung og massiv underetage og en lysende, let og kubisk tårn over hovedscenen og operaens store sal med plads til op til 820 tilskuere.

Den karakteristiske kube er operaens kendetegn, som vil lyse op i hele Reykjavik, og som også i interiøret vil blive operaens særkende. Kuben fortsætter ned igennem hele bygningen, så den er synlig i interiøret, hvor man fra det store foyer-område kan se ind i salen.

Den lysende kube er i facaden opbygget af en glasskærm med LED-lys, som giver facaden et foranderligt udseende, der i løbet af døgnet skifter imellem forskellige farver og forskellige styrker.

Arkitema og den islandske tegnestue Arkthing har et mangeårigt samarbejde i bagagen med blandt andet Kulturhuset i Akureyri, der lige nu er under opførelse.

For begge tegnestuer har sejren stor betydning.

- Vi er meget stolte over at vinde konkurrencen. Det er sjældent, at man får mulighed for at lave et så spændende og prestigefyldt projekt som denne opera. Vi har i Arkitema længe arbejdet på det islandske marked. Med denne konkurrence i hus vil vores tilstedeværelse blive endnu mere markant – og endda med et kulturprojekt, der vil få betydning ikke bare for operaen, men også for byens borgere og Reykjavik by – et nyt lysende vartegn, siger Hallgrimur Thor Sigurdsson, der er kreativ leder i Arkitema med det nordatlantiske marked som forretningsområde.

Tre teams var indbudt til konkurrencen, der alle havde en lokal samarbejdspartner med i teamet. Ud af de tre teams gik to teams videre til anden fase. Henholdsvis et team af Alark (IS) og David Crossfield Associates (NY) og Arkitema (DK) og Arkthing (IS), der i sidste ende vandt konkurrencen.

Øvrige rådgivere på vinder-projektet var Gade & Mortensen Akustik.

- nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg